Dispensation til opstilling af fem CoastSnap-stationer

Ansøgning

Kystdirektoratet, Kystteknik har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til opstilling af fire CoastSnap-stationer inden for klitfredningslinjen langs vestkysten på strækning Lodbjerg-Nymindegab.

Der er ligeledes ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til opstilling af en CoastSnap-station inden for strandbeskyttelseslinjen ved det Grå Fyr i Skagen.

Der er desuden ansøgt om opsætning af en CoastSnap-station ved Hvide Sande. Denne station er dog placeret uden for klitfredningslinjen, hvorfor nærværende afgørelse ikke omhandler denne lokalitet.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. §§ 8 og 15, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• CoastSnap-stationerne skal fjernes, hvis der opstår problemer med sandflugt.
• Dispensationen er gældende til og med juni 2031.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Der ansøgt om dispensation fra klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen til opstilling af seks CoastSnap-stationer, se figur 1. Fem af stationerne ønskes placeret langs vestkysten på strækningen Lodbjerg- Nymindegab, hvoraf fire af de ansøgte lokaliteter er beliggende inden for klitfredningslinjen. Derudover ønskes der placeret en station ved det Grå Fyr i Skagen, som er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Lokaliteten benævnt ”Hvide Sande” er beliggende uden for klitfredningslinjen og behandles derfor ikke yderligere i nærværende afgørelse.

Figur 1. Oversigtskort over placeringen af de seks CoastSnap-stationer. Til venstre ses lokaliteterne på Lodbjerg-Nymindegab strækningen. Til højre ses lokaliteten i Skagen.

CoastSnap-stationerne ønskes placeret på følgende ejendomme inden for klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen:

Høfde 96 (Thisted Kommune)

[matrikel] (beliggende inden for klitfredningslinjen). Den ansøgte CoastSnap-station er placeret på et areal, der er registeret § 3 natur af typen Hede, samt arealfredningen reg.nr. 05487.00, Lyngby-Flade Sø.

Bovbjerg (Lemvig Kommune)

[matrikel] (beliggende inden for klitfredningslinjen). Den ansøgte CoastSnap-station er placeret på et areal, der er registeret § 3 natur af typen Overdrev.

Høfde Q (Lemvig Kommune)

[matrikel] (beliggende inden for klitfredningslinjen).

Søndervig (Ringkøbing-Skern Kommune)

[matrikel] (beliggende inden for klitfredningslinjen).

Skagen (Frederikshavn Kommune)

[matrikel] (beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen). Den ansøgte CoastSnap-station er placeret på et areal, der er registeret § 3 natur af typen Hede, samt arealfredningen reg.nr. 07989.00, Skagen Gren.

Det følger af ansøgningen, at der er indhentet tilladelser fra grundejerne af de respektive matrikler, hvorpå stationerne ønskes opstillet.

I bilag 3 ses de nærmere placeringer og begrundelser for de valgte lokaliteter.

Det fremgår af ansøgningen, at en CoastSnap-station består af en pæl med en monteret holder, hvori man kan placere en mobiltelefon og tage billeder af kysten. Formålet er at opnå større viden om kystens dynamik og engagere interessenterne i at medvirke til at skabe datagrundlaget.

Pælen vil være naturfarvet eller malet rød. Pælen er 10 cm på hvert led. Oven på pælen er der påskruet en mobiltelefonholder af rustfrit stål, som er 20 cm bred og 15 cm høj. Holderens top er placeret cirka 150 cm over terræn. På to af pælens sider er der placeret forklarende tekst, hvor den ene side er til generel information om, hvad man kan med CoastSnap, og den anden er vejledning i at tage og sende et foto, se figur 2.

Figur 2. Billede af en eksisterende CoastSnap-station.

Kystdirektoratet har i 2023 i samarbejde med Hjørring opsat en række CoastSnap- stationer i Hjørring Kommune. CoastSnap-stationerne har været en succes, da der flittigt er blevet taget billeder, som bl.a. viser effekterne af sandfodringer, kystbeskyttelse og de naturlige dynamikker. Det er på denne baggrund at der ønskes opsat yderligere stationer.

Følgende fremgår desuden af ansøgningen:

”CoastSnap er et gratis globalt ”citizen science” værktøj udviklet af University of New South Wales i Australien og der er opstillet mere end 500 stationer verden over. Borgere bidrager til at dokumentere kystens udvikling ved at tage billeder af kysten vha. deres telefoner fra faste positioner således, at kystens udvikling dokumenteres ved at sammenligne med billeder andre har taget fra den samme station. Ud over en tidsserie af brugeruploadede billeder, har CoastSnap udviklet et værktøj der kan estimere kystlinjens placering i hvert billede ved hjælp at fotogrammetri.

CoastSnap er en enkel måde at monitere kysten på, og vil bidrage til en øget forståelse for kysterne og dermed også optimere og effektivisere forvaltningen af kysterne. Ud over at få data fra borgerne, som vil bidrage til viden om kysternes dynamik, er det ligeledes positivt at inddrage borgere i forståelsen af vores kyster og skabe interesse herom.

Borgere vil igennem CoastSnap føle, at de bidrager til forståelsen af kysternes dynamik og dermed også bidrager til en bedre kystforvaltning i fremtiden. Det er erfaringen fra andre lande, at de engagerede borgere opnår en ejerskabsfølelse omkring udvikling af forståelse for kystdynamikken og virker som gode ambassadører for at formidle denne viden. CoastSnap har tre primære positive effekter […] - borgerinddragelse, uddannelse og fokus på de dynamiske kyster og data til at analysere kystdynamik. CoastSnap kan bl.a. også anvendes af skoler, gymnasier og universiteter, som vil lave feltarbejde og kystanalyser.

Det er oplagt at placere CoastSnap stationer steder som sikrer gode billeder af kysten, gerne oppe i en hvis højde. Stationerne bør placeres steder som har relativt mange besøgende, for at få mest muligt data samt at nå ud til flest borgere. Længere tidsserier af data bidrager især til forståelsen af kystens dynamik…”

Illustrationen i figur 3 viser hvordan værktøjet virker.

Figur 3. Illustration af hvordan CoastSnap anvendes.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. Natura 2000

Lokaliteten Høfde 96 ligger ca. 450 m fra det nærmeste Natura 2000-område N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg.

Lokaliteterne Bovbjerg og Høfde Q ligger henholdsvis ca. 6,5 km og 2,5 km fra det nærmeste Natura 2000-område N65, Nissum Fjord.

Lokaliteten Søndervi ligger ca. 3 km fra det nærmeste Natura 2000-område N66, Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord.

Lokaliteten Skagen ligger ca. 130 m fra det nærmeste Natura 2000-området N1, Skagens Gren og Skagerrak.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på er der lagt vægt på, at alle lokaliteter ligger uden for og i en vis afstand (mellem 130 meter og 6,5 km) fra de nærmeste Natura 2000-områder, og at de ansøgte CoastSnap-stationer ikke medfører påvirkninger med en rækkevidde af denne størrelsesorden.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at nogle af lokaliteterne, hvor CoastSnap-stationerne ønskes opstillet, kan være potentielle levesteder for markfirben. Da hver CoastSnap- station alene består af en pæl, finder Kystdirektoratet dog ikke, at stationerne hverken ved opstillingen eller efterfølgende vil kunne medføre ødelæggelse af eventuelle yngle- og rasteområder i områderne.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet. Der sigtes herved til anlæg af mindre parkeringsarealer og stier til eller langs med kysten, anbringelse af toiletbygninger, naturformidlings- og miljøinformation (f.eks. blå flag, skilte og informationstavler) samt andre beskedne opholdsfaciliteter for friluftslivet. Det forudsættes, at anlæggene placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur og landskab.

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at de ansøgte CoastSnap-stationer har til formål at formidle viden om og indsamle data om kystens dynamik. Hver CoastSnap-station består af en pæl på ca. halvanden meters højde. Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om beskedne anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet væsentligt, og som ikke umiddelbart giver anledning til risiko for sandflugt. Der er dog stillet vilkår om, at pælene skal fjernes i tilfælde af, at der opstår problemer med sandflugt.

Efter en samlet vurdering og på ovenstående grundlag finder Kystdirektoratet, at der med det ansøgte er tale om et særligt tilfælde, der er i tråd med den lempeligere praksis for at dispensere til mindre foranstaltninger til naturformidling o.l. inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opsætning af de ansøgte CoastSnap-stationer i en femårig periode.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de ansøgte CoastSnap- stationer.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Detaljeret kortmateriale og beskrivelse af lokaliteterne

Afgørelsen er også sendt til:

• Thisted Kommune, [email] •
• Ringkøbing-Skjern Kommune, [email]
• Frederikshavn Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Thy, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Lemvig, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, dnringkoebing- [email]

• Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn-Læsø, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email]
• Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Thisted, [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Lemvig, [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing- [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Naturstyrelsen, Vestjylland, [email]
• Naturstyrelsen, Blåvandshuk, [email]
• Naturstyrelsen, Vendsyssel, [email]
• Naturstyrelsen, [email]
• Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del, [email]
• Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlige del, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om klitfredning og strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredning- og strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8 a og §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredning- og strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Detaljeret kortmateriale og beskrivelse af lokaliteterne

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.