Afslag til genopførelse af sommerhus

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til genopførelse af sommerhus inden for klitfredningslinjen på [matrikel], [adresse], Holstebro Kommune. til det ansøgte.

Kystdirektoratet meddelte den 19. oktober 2025 afslag på en ansøgning om opførelse af et sommerhus, der på en række punkter svarer til nærværende ansøgning.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1 til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Et eksisterende ældre utidssvarende sommerhus med et boligareal på 44 m² ønskes nedrevet og erstattet af et nyt, der opføres med næsten samme placering, men trækkes lidt tilbage fra en klit der ligger mellem huset og stranden.

Kystdirektoratet meddelte den 19. oktober 2025 afslag til genopførelse af sommerhuset. Nærværende ansøgning er på en række punkter lig det tidligere ansøgte, men afviger fsv. angår kiphøjden, der er mindsket med 25 cm og husets bebyggede areal er øget med et tillæg for udvendig isolering.

Om Kystdirektoratets afgørelse af 19. oktober [postnr by] ansøgte sommerhus havde et boligareal på 49 m². Kiphøjden var ud fra de medsendte tegninger skønnet til ca. 4,75 m, hvilket er en forøgelse på ca. 1,5 m i forhold til det eksisterende sommerhus kiphøjde på ca. 3,20 m. Det fremgik af grundplanen til det nye sommerhus, at der skulle etableres to hemse – hver på 4,5 m² - med ovenlysvindue.

Afslaget var begrundet i, at det ansøgte ny sommerhus skulle opføres med en ændret tagkonstruktion og udformning end det eksisterende, hvorved kiphøjden ville blive forøget fra 3,20 m med ca. 1,5 m, hvorved det ny sommerhus ville blive væsentligt højere end det eksisterende og efter direktoratets vurdering mere dominerende i kystlandskabet.

Ansøgte sommerhus [postnr by] anførte i begrundelsen for afslaget:

Allerede fordi kiphøjden øges med ca. 1,5 m, vurderer direktoratet, at sommerhuset ikke får samme karakter som det eksisterende, samt at dette forhold taler afgørende imod en dispensation efter den lempeligere praksis for genopførelse.

En dispensation til den ansøgte udformning af sommerhuset forudsætter derfor, at der foreligger en særlig begrundelse herfor.

Kystdirektoratet ser ikke, at en sådan begrundelse foreligger. Såfremt den øgede bygningshøjde måtte have sin begrundelse i, at der herved vil kunne etableres hemse som indeholdt i projektet, vil dette ikke kunne begrunde det ansøgte.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund afslag til opførelsen af sommerhuset som ansøgt.

Tilkendegivelse

Kystdirektoratet skal tilkendegive, at såfremt taghældningen mindskes således at kiphøjden alenen bliver lig den eksisterende med et mindre tillæg for nutidig isolering på op til 25 cm, samt at terrassearealet ikke overstiger det eksisterende, finder direktoratet at der vil kunne dispenseres ved en fornyet ansøgning.

Kystdirektoratet har efter afslaget blev meddelt, haft en række drøftelse med ansøger om udformningen af en ny ansøgning, hvor direktoratet har fastholdt, at der ikke kunne dispenseres til en væsentlig forøgelse af såvel facadehøjden som kiphøjden, og har henvist til tilkendegivelsens anvisning på hvilken kiphøjde, der vil kunne forventes godkendt. Fsv. angik sommerhusets boligareal fandt direktoratet, at der ville kunne dispenseres til et bebygget areal på 52 m² som følge af forbedret udvendig isolering mv. Direktoratet påpegede endvidere, at en reduktion af husets bredde i kombination med lavere taghældning (som en del huse i området har) ville resultere i lavere kiphøjde.

Foreliggende ansøgning

Du har søgt om et sommerhus udformet som et længehus med saddeltag med en kiphøjde på 4,51 m. Det bebygget areal er på 52 m².

Ansøgte sommerhus [postnr by] sommerhus

Ansøger har anført følgende i ansøgningen. Ønsker at nedrive eks. sommerhus fra 1949 og få lavet ordentlige og handicap venlige forhold, både i bad/wc og køkken Huset frem står i dag i forskellige gulv-niveauer og u- isoleret. Det er ikke rentabelt at renover på huset, da vil være alt for gennemgribende konstruktionsmæssigt set. Og for miljøet vil det være en gevinst, at få lavet et hus som er lavet jf. BR 18/25. End vider vil det nye hus blive rykket 1 til 2 m ud fra klitten. Gør opmærksom på at lokalplanen for området siger. rykningshøjde på 5m og mørkt tag, som tagpap er tilladt. Som der er givet tilladelse til vedr. [adresse].

Om [adresse]

Kystdirektoratet meddelte den 12. januar 2022 dispensation til at genopføre ejendommen med stråtag og en tilsvarende højde på 6,20 m som det eksisterende sommerhus. Kystdirektoratet har i marts 2023 meddelte en fornyet dispensation til at genopføre sommerhuset [adresse] med en reduceret højde på 5 m i forhold til den eksisterende på 6,20 m. Baggrunden for den nye ansøgning om genopførelse er, at projektet er ændret - ifølge ansøger blandt andet fordi der er vedtaget ny lokalplan for området, der kun tillader en bygningshøjde på 5 meter.

Direktoratet anførte i afgørelsen af marts 2023:

Hvad angår bygningens størrelse, så gives der efter praksis dispensation i forbindelse med genopførelser til at det bebyggede areal udvides, når det sker for at etablere tidssvarende isolering.

Kystdirektoratet lægger vægt på, at den ansøgte bygning bliver lavere end den eksisterende, hvilket bidrager til at den nye bygning fremstår mindre markant.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt eller foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder, at de forhold ved den forudgående ansøgning om bebyggelsens udformning/kiphøjde, som lå til grund for afslaget i oktober 2025 til at genopføre sommerhuset med en øget kiphøjde på 1,5 m, fortsat gør sig gældende i den ny ansøgning, hvor forøgelsen af kiphøjden fortsat er væsentlig, idet den alene er reduceret til en forøgelse på 1,25 m.

Der ansøges således om at forøge bygningshøjden fra 3,2 m til 4,5 m, hvilket efter Kystdirektoratets vurdering medfører, at sommerhuset vil fremstå væsentligt mere dominerende i kystlandskabet end det eksisterende.

Kystdirektoratet skal endvidere anføre, at der ikke ses at være forhold vedr. dispensationen til [adresse], som er sammenlignelige med ansøgers ejendom. [adresse] omhandler således en reduktion af den eksisterende ejendoms højde ned til den i en lokalplanen angivne max. højde, samtidig med at taget ændres fra stråtag til tagpap.

[adresse] omfatter derimod en ansøgning om at forøge taghøjden. Der meddeles således som udgangspunkt altid dispensation til reduktion af bygningshøjden, idet bebyggelsen herved synes mindre i kystlandskabet. Det modsatte gør sig gældende ved ansøgning om støtte bygningshøjder.

Der ses endvidere ikke af ansøgningen at være fremført sådanne særlige forhold, som kan føre til en dispensation. Det i ansøgningen anførte om at det ”for miljøet vil det være en gevinst, at få lavet et hus som er lavet jf. BR 18/2”, kan ikke føre til andet resultat.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til at genopføre sommerhuset som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Holstebro Kommune, [email] / [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Holstebro, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Holstebro, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.