Dispensation til udskiftning af jordkabel

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til udskiftning af jordkabel inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Varde Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Der må ikke foretages terrænændringer i forbindelse med nedgravningen udover det, der er nødvendigt for udskiftning af kabel.
• I forbindelse med nedgravning af kabel, skal terrænet reetableres straks efter endt arbejde.
• Kørsel inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum uden for lovligt anlagte veje.
• Området skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand.
• Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til en placering uden for de klitfredede arealer.
• Arealerne skal reetableres til oprindelig tilstand straks efter nedgravningen og senest den 15. maj 2026.

• Arealerne, der berøres af anlægsarbejdet, skal reetableres straks efter arbejdets afslutning, enten ved tilbagelægning af afgravet tørv eller ved tilplantning med hjelme, således risiko for sandflugt undgås og arealernes naturlige karakter genskabes.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Sagen vedrører et klitfredet ejendom i Varde kommune, som er omfattet af klitfredningslinjen, se fig. 1. Ejendommen ejes af Naturstyrelsen, som har meddelt lodsejertilladelse til det ansøgte.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Den røde prik markerer det placeringen af det ansøgte. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om klitfredningen. De gule streger markerer de vejledende matrikelskel.

Projektområdet er registreret som fredskov, overlapper delvist med vejledende registrering af beskyttet natur jf. naturbeskyttelseslovens §3 (hede) og fremstår som karakteristisk kuperet åbent klitlandskab.

Fig. 2 Pricncipskizze af den del jordkabeltrace, der ligger på klitfredet areal. Kabeltrace vises med rød linje. Grøn stiplet linje viser klitfredningslinjen (fra ansøgningen)

Der søges på vegne af elnetselskabet N1 om dispensation fra klitfredningslinjen til udskiftning af jordkabelanlæg pga forstærkning af elnettet i forbindelse med den grønne omstilling.

Jordkabelanlægget bliver placeret i vejrabatten/arealet langs Sydvej op til Vejers Havvej i området hvor kabelanlægget ligger indenfor klitfredningslinjen.

Det fremgår af ansøgningen, at der skal graves i en bredde på ca. 0,5 m, dybde mellem 0,7-1,1 m og længde på ca. 140 m (den del, der ligger indenfor klitfredningslinjen). Arbejdsarealet langs kabeltraceet forventes at være maksimalt 1 meter på hver side af tracéet.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger op til, og delvist inden for, Natura 2000-område nr. 84, Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 73 og fuglebeskyttelsesområder nr. 50 og 56. I fuglebeskyttelsesområde nr. 56 indgår Ramsarområde nr. 1. Det ansøgte ligger inden for habitatområdet, men uden for fuglebeskyttelsesområderne. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde, nr. 50, ligger ca. 1 km mod øst.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Den ansøgte kabelstrækning på 140 m løber i vejrabatten på vestsiden af eksisterende vej. Rabatten ligger overvejende uden for habitatområdet, dog er der nogle steder mindre end 1 m afstand fra habitatgrænsen til vejen. Se figur 3. Den ansøgte kabelgrøft på 0,5 m bredde og og arbejdsarealer på 2x 1 m ligger dermed delvist inden for habitatområdet og den kortlagte naturtype 213o grågrøn klit.

Fig. 3: Ortofoto 2025. Udsnit af projektområdet. Grøn signatur habitatområdets afgrænsning, gul signatur klitfredning.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede og midlertidige karakter i tid og rum, klitnaturtypens dynamiske natur, hvor partier af midlertidig blotlagt sand er en naturlig del af naaturtypen, og afstanden til fuglebeskyttelsesområdet. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, har Kystdirektoratet set nærmere på, om lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arten markfirben. Lokaliteten ligger inden for markfirbens udbredelsesområde, og klitter med partier af lav, åben vegetation og åbent sand, typisk af naturtypen hvid klit, er foretrukket levested for arten langs den jyske vestkyst. Projektområdet er kortlagt som grå/grøn klit. Efter gennemgang af luft- og skråfotos vurderer Kystdirektoratet, at den vejkant, hvor kablet ønskes nedgravet, ikke udgør et potentielt levested for arten, idet den fremtræder med tæt vegetation uden åbne sandflader. Kystdirektoratet vurderer på ovenstående baggrund, at arealet heller ikke er potentielt levested for andre bilag IV arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det ansøgte medfører ingen varige ændringer i landskabet, idet arealet retableres efter endt arbejde til den hidtidige tilstand. Der er alene tale om midlertidige ændringer i terrænet sker fortrinsvis i eksisterende vejrabat.

Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke medfører nogen væsentlig påvirkning af kystlandskabet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udskiftning af jordkabel som beskrevet.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Varde Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]

• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]
• Naturstyrelsen Blåvandshuk, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 84, Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.