Hvad har Kystdirektoratet sagt ja og nej til?

Tilladelse til kystbeskyttelse ved Skagerrak kablerne - [matrikel] - Jammerbugt Kommune

En statslig eltransmissionsvirksomhed søgte om tilladelse til kystbeskyttelse i form af en pude af ral og småsten (40-150 mm) på ca. 1.766 m2, op til 130 m lang og ca. 1 m høj, på stranden ved Bulbjerg i Jammerbugt Kommune for at beskytte fire højspændingssøkabler mellem Danmark og Norge mod erosion, med genopfyldning ca. hvert 3. år i en 10-årig periode. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven § 3 med vilkår om udløb i 2036 og om, at kørsel og oplag begrænses til ubevoksede arealer, der allerede bruges til vej og parkering; tilladelsen erstatter dispensation fra klitfredningslinjen, skovbyggelinjen og naturbeskyttelseslovens § 3. Direktoratet lagde vægt på behovet for beskyttelse af hensyn til forsyningssikkerheden, at puden består af naturligt forekommende materiale fra en nærliggende grusgrav med begrænset landskabelig påvirkning og begrænset påvirkning af nabostrækninger, at arbejdet er kortvarigt og udføres i vinterhalvåret uden for habitatnatur på et i forvejen forstyrret areal, og fandt, at der foreligger særlige omstændigheder i forhold til den beskyttede hede. Der skulle ikke udarbejdes konsekvensvurdering eller VVM.

Ubebygget · ansøger: forsyningsselskab · 1.766 m² · 1 m høj

Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Haverslev Havn sejlrende, Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune søgte via rådgiver om tilladelse til at genplacere (bypass) uforurenet oprensningssediment fra sejlrenden til Haverslev Havn i Limfjorden på en bypassplads på ca. 23,45 ha med mindst 6 m vanddybde i Nibe Bredning, så sejlrenden kan holdes på 2 m dybde. Der må bypasses op til 2.500 m3 årligt (gennemsnitligt 1.100 m3) og i alt 11.000 m3 over 10 år, udført med gravemaskine på fartøj over 10-25 dage årligt i vinterhalvåret. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens bypassregler og lagde vægt på, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet, at det videreføres til en kyststrækning med stor erosion og straks indgår i den naturlige sedimenttransport, og at aktiviteten er af begrænset varighed og omfang. Modellering viste maksimal aflejring på 1 mm og ikke-målbar frigivelse af næringsstoffer, så vandområdets tilstand ikke forringes. Bypasspladsen ligger i Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning og i et vildtreservat, men odder, spættet sæl, fugle og naturtyperne bugt og sandbanke vurderedes ikke at påvirkes væsentligt; der skal ikke udarbejdes konsekvensvurdering, og VVM-screeningen gav ikke VVM-pligt.

Havn · ansøger: kommune

Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Attrup Havn sejlrende, Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune søgte via en rådgiver om tilladelse til at genplacere oprenset sediment (bypass) fra sejlrenden til Attrup Havn i et ca. 23,45 ha stort bypassområde ved Vår Enge i Nibe Bredning i Limfjorden, med op til 6.400 m³ årligt (gennemsnitligt 2.000 m³) og i alt 20.000 m³ over 10 år. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår om bl.a. mængdebegrænsning, jævn fordeling, AIS-registrering og årlig indberetning, og vurderede samtidig, at der hverken skal udarbejdes konsekvensvurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen eller miljøkonsekvensvurdering (VVM). Direktoratet lagde vægt på, at sedimentet er tilstrækkeligt uforurenet og føres videre på en kyststrækning med erosion, så det bevares i den naturlige sedimenttransport, at bypassområdet er dynamisk og bølgeeksponeret, og at aktiviteten er kortvarig (6-10 dage årligt i vinterhalvåret). Projektet ligger i Natura 2000-område nr. 15, men vurderes ikke at påvirke naturtyper, odder, spættet sæl, fugle eller vandområdets miljømål væsentligt.

Havn · ansøger: kommune

Tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer (bypass) fra Gjøl Havn sejlrende, Jammerbugt Kommune.

Sagen er endnu ikke gennemgået. Titel og metadata er hentet automatisk.