-Tilladelse til etablering af stensætning, Karrebæksminde Havn, Næstved Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af stensætning, Karrebæks- [..] [..] Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgø- [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af WSP. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelseslo- ven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet bemærker, at bygherre i forbindelse med nærværende ansøgning efter kystbeskyttelsesloven ikke har søgt om en ændring efter miljøvurderingslo- vens bilag 2, pkt. 13 a, idet det er ansøgers vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig skade på miljøet.

Lovgrundlag

Etablering af stensætning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyt- telseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse ud- pegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbe- skyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterrito- riet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller æn- dringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæg- gets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilla- delse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks gen- etableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande bart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som mu- ligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen – tation for reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lov- givning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikker- hed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, der taler imod pro- jektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar, samt at formålet med projektet er at udbygge en eksiste- rende stensætning inden for dækkende værker af Karrebæksminde Havn. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at der er tale om mindre ændringer af havnen. Næstved Kommunes Naturafdeling oplyser i deres høringssvar, at der kan være fo- rekomst af markfirben og opfordrer af hensyn til arten til, at anlægsarbejdet tidligst startes til august. Kommunen oplyser desuden, at der potentielt er forekomst af spættet sæl i området, men vurderer, at en væsentlig påvirkning kan udelukkes ud fra projektets karakter. Hertil har ansøger bemærket, at de er indstillet på at efter- komme udskydelse af projektstart til august af hensyn til markfirben, samt at de er enige i kommunens betragtninger i relation til spættet sæl. Det er Kystdirektoratets vurdering, at ansøger har taget højde for forekomsten af markfirben samt spættet sæl. Naboer ved Søfronten bemærker, at stranden, som inddrages, benyttes til badning af beboerne i området, og at adgangen til vandet ønskes bevaret, evt. gennem en form for overgang over stenskråningen f.eks. med en naturlig trappe af flade sten integreret i skråningen. [adresse] henviser til na- turbeskyttelseslovens beskyttelse af offentlighedens adgang til strandarealer. Af- slutningsvis opfordrer naboen til bevarelsen af den største sten og dens placering som et vartegn af området. Ansøger bemærker hertil, at de ikke ønsker ændringer af den ansøgte konstruk- tion eller stentrin. Ansøger forklarer, at de tidligere har afholdt et møde med re- præsentanter for Søfronten, som har udtrykt, at de var indforstået med løsningen. Ansøger bemærker, at de er åben for, at beboelsen selv tager initiativ til etablering af en overgang over skråningen efter etablering. Ansøger forklarer også, at de er indstillet på at bevare den store sten som et vartegn ved at lægge den til side, inden projektet starter og placere stenen igen i en omtrent sammenlignelig position bag- efter. Kystdirektoratet vurderer, at ansøger har taget højde for problematikken.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har i deres høringssvar efter- spurgt en redegørelse og vurdering af projektets påvirkning på kystvande. Ansøger har hertil forklaret, at det sedimentspild og den fysiske forstyrrelse, der finder sted i forbindelse med skråningsbeskyttelen vurderes at være lokal og kortvarig samt langt under den naturlige variation. Under anlægsarbejdet kan der forekomme se- dimentspild til havet. Spildet vurderes dog at være yderst begrænset og de spildte koncentrationer små i forhold til de naturligt forekommende koncentrationer, fordi arbejdet primært vil foregå på land. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at i og med anlægsarbejderne foregår inden for dækkende værker af Karrebæksminde Havn vil påvirkningen være mini- mal. Det vurderes videre, at projektet vil have en væsentlig påvirkning på det udpe- gede kystvands tilstand og mulighed for målopfyldelse eller kemiske tilstand. Grun- det projektets karakter og beliggenhed, vurderes det ikke at kunne medføre til- standsændring eller hindre målopfyldelse af hverken den økologiske eller kemiske tilstand af vandområdet. Kystdirektoratet har tillagt det vægt, at der er tale om an- lægsarbejde af begrænset varighed og omfang. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet, da der er tale om arbejder af kortvarig karakter. Projektområdet er beliggende i generel anvendelseszone (G38). Kystdirektoratet vurderer derfor, at projektet ikke er i strid med havplanen. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger, herunder de indkomne høringssvar, og egne konkrete vurderinger samt al- mene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er ud- peget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at pro- jektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 260 meter fra nærmeste Natura 2000-område nr. 169 ”Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde”. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder, eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konse- kvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udar- bejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, ka- rakter og placering. Kystdirektoratet vurderer yderligere, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten mar- svin eller markfirben, samt påvirke arterne på individniveau. Det vurderes, at indi- vider af marsvin, som skulle befinde sig i nærheden af projektområdet, ville kunne fouragere længere væk fra havneområdet, mens arbejdet pågår. Næstved Kommune har i forbindelse med sagen oplyst, at der er forekomst af markfirben langs hele kysten fra Karrebæk til Kristiansholm Plantage i vest. Kysten er et egnet habitat for arten, og Markfirben yngler typisk i det løse sand på skræn- ten langs diget. I og med arbejdet først startes efter yngleperioden vurderer Kystdi- rektoratet, at der er taget højde for forekomsten af arten. Etableringen af det an- søgte kan sandsynligvis reducere arealets anvendelse som ynglelokalitet for mark- firben, men det vurderes, at arealet med store sten vil være egnede for arten til at sole sig på. Det er dermed Kystdirektoratets vurdering, at projektet ikke vil påvirke markfirben væsentligt. Det er hertil tillagt betydning, at arbejdet er kortvarigt. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang samt karakter. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysnin- ger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter udbygning af eksisterende stensætning i indsejlingen til Karre- bæksminde Havn. Sandstranden er ca. 52,5 m lang med et bagvedliggende dige, med en rekreativ sti på toppen. Der etableres en stenskråning op til digekanten.

Stensætningen etableres med en fiberdug i bunden og et lag af filtersten ovenpå. Øverst placeres to lag afrundede natursten af samme karakter og størrelse som ek- sisterende sten på strækningen. Der anvendes filtersten: 171,7 m3, svarende til ca. 284 tons; dæksten: 307,1 m3, svarende til ca. 507 tons; og fiberdug for hele arealet. Eksisterende sten på stranden genanvendes. Foden af stensætningen vil være ned- gravet og overdækket med det eksisterende sand fra lokaliteten. I den sydøstlige ende vil anlægget bygges op ad eksisterende anlæg mod syd, så der skabes en jævn overgang. Der vil ikke ske indgreb i eksisterende høfde ud mod vandet eller i sten- sætningen på nabomatrikel 60ø. Anlægsperioden varer ca. 1 måned. I driftsfasen kan der opstå behov for vedligehol- delse af samme karakter som i anlægsfasen, dog af mindre omfang. Anlægget etableres nær [matrikel], [adresse], Næstved Kommune.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Sø- fartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Tra- fikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdi- striktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendoms- styrelse, Moesgaard Museum, Slots- og Kulturstyrelsen, Næstved Kommune, samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk For- ening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodata- styrelsen og Landsforeningen for Digelag i Danmark, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande skrev den 28. april 2025 bl.a. følgende: ”Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre op- mærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges.”.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 28. april 2025 bl.a. føl- gende: ”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) gør opmærksom på, at der i det ansøgte materiale mangler en redegørelse og vurdering af projektets po- tentielle direkte og indirekte påvirkninger af målsatte kystvande, jf. vandområde- plan 2021 – 2027, og om disse påvirkninger vil være til hinder for opnåelse af de fastlagte miljømål eller forårsage tilstandsforringelse af de enkelte kvalitetselemen- ter; fytoplankton, rodfæstede bundplanter, bunddyr og de nationalt specifikke stof- fer. Der mangler endvidere en vurdering af projektets mulige påvirkning af den ke- miske tilstand (miljøfarlige forurenende stoffer). SGAV kan oplyse, at det berørte kystvandområde, Smålandsfarvandet, åbne del, (ID nr. 206) er i ringe økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand i gældende vandområdeplan 2021 – 2027. Der er således ikke målopfyldelse for vandområdet. Det følger af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik- ter, at der ikke må træffes en afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte på- virkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørel- sen kan medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand eller hindre målopfyldelse, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte indsatser (BEK nr. 797 af 13/06/23).”.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skrev den 28. april 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne hø- ring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiske- riinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 7. april 2025 følgende:

”Etablissement- og Terrænkommandoen har ingen bemærkninger til høringen ved- rørende; etablering af stensætning, Karrebæksminde Havn.”.

Næstved Kommune skrev den 2. maj 2025 følgende:

”Det er vores umiddelbare vurdering, at projektet ikke vil have en væsentlig ind- virkning på miljøet. Dog vil vi lige tilføje lidt omkring beskyttede bilag IV-arter:

Markfirben

Der er forekomst af markfirben langs hele kysten fra Karrebæk til Kristiansholm Plantage i vest. Kysten med dens løse sediment og sydvendte skråninger er et egnet habitat for arten, og Markfirben yngler typisk i det løse sand på skrænten langs di- get. Vi vil derfor henstille til at arbejdet tidligst startes midt august, når ungerne er født og dyrene så småt begynder at starte sin overvintring. Etableringen af det an- søgte kystsikringsprojekt kan sandsynligvis reducere arealets anvendelse som yng- lelokalitet for markfirben, men det er vores vurdering at de store sten vil være eg- nede for arten til at sole sig på. På baggrund af dette er det vores vurdering, at pro- jektet ikke vil påvirke markfirben væsentligt.

Spættet sæl

Spættet sæl kan forekomme ved kysten nær moleanlægget. Den største trussel for spættet sæls udbredelse er primært forbundet med forurening med miljøskadelige stoffer, der kan skade forplantningsevnen, samt fiskeri og støj fra skibstrafik og an- det anlægsarbejde. Der vil i dette projekt ikke ske nogen håndtering af miljøfarlige stoffer. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte individer af spættet sæl vil blive på- virket af forstyrrelse og undervandsstøjen fra projektet. Påvirkningen vil dog være kortvarig, og da spættet sæl og andre marine pattedyr er meget mobile, vil de kunne søge til andre nærliggende områder i den kortvarige anlægsperiode. Spættet sæl an- ses for at være adfærdsmæssig tolerant over for undervandstøj. På baggrund af overstående er det vores vurdering, at projektet ikke vil påvirke spættet sæl væsentligt.”.

[adresse] skrev den 5. maj 2025 bl.a. følgende:

”Tak for jeres skrivelse af 31. marts 2025 om naboorientering i forbindelse med projekt om kystsikring i form af stensætning, Karrebæksminde Havn, Næstved

Kommune. Tak for projektbeskrivelsen som jeg i øvrigt finder, giver en god og grundig gennemgang af det planlagte projekt. Som nær nabo til den lille strand [matrikel], der er planlagt kystsikret og som daglig bruger af nabostranden, [matrikel] ud for Søfronten, den lille strand syd for projektområdet, har jeg en række bemærkninger til projektet, som jeg vil bede jer iagttage:

Bemærkninger/ Kommentarer:

1. Adgang til den lille strand ud for Søfronten, syd for projektområdet Vi er flere beboere inklusive undertegnede, der stort set dagligt bader fra den lille strand, der støder op til stranden, som projektet omhandler. Vi kommer typisk ned til stranden ved den store sten og skiltet, hvor der er en lille passage eller henover græsset umiddelbart nord om den store sten (ref. fig. 2-4).

Ud af projektforslagets. 14, 1. afsnit kan læses, at det er planen, at etableringen af den nye stensætning vil støde op til stensætningen ved den lille strand og"... vil an- lægget helt lokalt udgøre en form for barriere for adgangen til vandet, sammen- lignet med de eksisterende forhold." Det er jeg (og mange andre) meget kede af at høre. Det er en stor af min (og deres) livskvalitet af gå ned til stranden og få vores daglige dukkert. Jeg anmoder derfor om, at der i forbindelse med projektets udførelse etableres en form for overgang, så man nemt og sikkert, uden fare for liv og lemmer kan komme ned til den lille strand ud for Søfronten. (Det kunne fx. være i form af nogle flade sten, der lægges, så der etableres en form for naturlig trappe i forholdsvis nærhed til den nuværende nedgang; der er set noget tilsvarende i forbindelse med digebygningen på Enø Strand).

• 2. Offentlighedens adgang jf. Naturbeskyttelsesloven I øvrigt skal anføres, at det er en grundlæggende værdi i Naturbeskyttelsesloven, at borgerne i dette land skal sikres en uhindret adgang til stranden,jf. NBL §22 stk.1 og stk. 3:
• • Stk.: 1: ".. åbent for kortvarigt ophold og badning."
• • Stk. 3: "Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres." Ikke blot af beboere fra Søfronten men også fra naboområderne benyttes stranden; særligt under sommeren føler mange småbørnsfamilier og bedsteforældre med børnebørn sig tiltrukket at den lille strand.
• 3. Bibeholdelse af høfde og stensætning til nabomatrikel 60Ø Det er med glæde, jeg læser i projektbeskrivelsen, at" Der ikke vil ske indgreb i eksi- sterende høfde ud mod vandet eller i stensætningen i nabomatrikel 60ø". (Det er vigtigt, at dette forhold iagttages og respekteres i forbindelse med selve anlægsar- bejdet, da disse sten udgør en naturlig beskyttelse af den lille strand).
• 4. Bevarelse af placering for stor sten Jeg håber, det er muligt - og en del af planen - at bibeholde den meget store sten, der ligger på området, ref. fig. 2-4 og bevare dens placering nogenlunde intakt. Den er et vartegn og har været det gennem alle år. - Mangen en lille dreng og pige har besejret denne gennem årene”.

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger:

”Hermed sender vi vores bemærkninger til jeres fremsendte høringssvar:

• 1. Styrelsen for Grøn Arealomlægning efterspørger en redegørelse og vurde- ring af projektets potentielle direkte og indirekte påvirkning af målsatte kystvande, og hvorvidt projektet vil være til hinder for målopfyldelsen, eller vil forårsage tilstandsændringer af kvalitetselementerne. Der efterspørges desuden information om projektets påvirkning af den kemiske tilstand.
• • Bemærkning: Der er ingen vandløb eller søer nær projektet. Af an- søgningsmaterialet fremgår, at projektet primært etableres på landarealer på en helt kystnær placering. Grundvandet påvirkes ikke af projektet. Af dokumentets vurdering af miljøpåvirkningerne fremgår, at ”Det sedimentspild og den fysiske forstyrrelse, der fin- der sted i forbindelse med skråningsbeskyttelen vurderes at være så lokal og kortvarig samt langt under den naturlige variation, at der ikke vil ske nogen væsentlig indvirkning på naturbeskyttelses- interesserne”. Det fremgår ligeledes, at ”Der sker ikke nogen hånd- tering af miljøfarlige stoffer”. Af beskrivelsen af de øvrige miljøfor- hold fremgår, at ”Under anlægsarbejdet kan der forekomme sedi- mentspild til havet. Spildet vurderes dog at være yderst begrænset og de spildte koncentrationer små i forhold til de naturligt fore- kommende koncentrationer, fordi arbejdet primært vil foregå på land.” Det fremgår desuden, at: ” Indvirkningen vurderes at have lav intensitet og kompleksitet, ikke mindst idet der ikke vurderes at ske overskridelser af vejledende grænseværdier og miljømål.” Oven i oplysningerne fra ansøgningen skal det på baggrund af hørings- svaret hermed præciseres, at projektet ud fra sin karakter ikke vur- deres at påvirke det udpegede kystvands tilstand og mulighed for målopfyldelse eller kemiske tilstand. Det vil således ikke forårsage tilstandsændringer af hverken fytoplankton, rodfæstede bundplan- ter, bunddyr og de nationale specifikke stoffer eller en ændring af den kemiske tilstand. Det skyldes, at projektet etableres på land og af rene materialer og uden opgravning af havbund. Desuden er risi- koen minimalt for spild kortvaring, af rene materialer, i indsejlin- gen af havnen, og det vil være af karakter af naturligt forekom- mende rent sand. Det vil i mængde være langt under den naturligt forekommende sedimenttransport.

• 2. Næstved Kommunes Naturafdeling oplyser, at der kan være forekomst af markfirben og opfordrer af hensyn til arten til at anlægsarbejdet tidligst startes til august. Kommunen henleder desuden opmærksomheden til en potentiel forekomst af spættet sæl i området, men vurderer, at en væsentlig påvirkning kan udelukkes ud fra projektets karakter.
• • Bemærkning: Bygherre er indstillet på at efterkomme udskydelse af projektstart til august af hensyn til markfirben. Bygherre er enig i kommunens betragtninger i relation til spættet sæl.

• 3. Nogle beboere af beboelsen Søfronten, anfører, at den lille strand, som ind- drages af projektet, benyttes til badning af beboerne i området, og at ad- gangen til vandet ønskes bevaret, evt. gennem en form for overgang over stenskråningen f.eks. med en naturlig trappe af flade sten integreret i skrå- ningen. En af beboerne henviser til naturbeskyttelseslovens beskyttelse af offentlighedens adgang til strandarealer. Hun bifalder, at der ikke vil ske indgreb i eksisterende høfde og understreger vigtigheden heraf. Afslut- ningsvis opfordrer hun til bevarelsen af den største sten og dens placering som et vartegn af området.
• • Bemærkning: Bygherre ønsker ikke ændringer af den ansøgte kon- struktion, og ønsker ikke stentrin. Bygherre har tidligere afholdt et møde med repræsentanter for Søfronten, som har udtrykt, at de var indforstået med løsningen. Bygherre dog er åben for, at beboel- sen selv tager initiativ til etablering af en overgang over skråningen efter etablering. Herved vil de selv skulle stå for ansøgning herom og vedligehold, at sikre at der ikke er glat osv. Bygherre er også ind- stillet på at bevare den store sten som et vartegn ved at lægge den til side inden projektet starter, og at placeres igen i en omtrent sammenlignelig position bagefter. Bygherre er desuden med på at fastholde, at projektet udgår påvirkning af høfden ud mod vandet og stensætningen på nabomatriklen.

• 4. Beredskabsstyrelsen henleder i sit høringssvar opmærksomheden på be- kendtgørelse 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørar- bejder m.m.
• • Bemærkning: Bygherre er indstillet på overholdelse af bestemmel- serne i denne bekendtgørelse.

5. Øvrige høringssvar angiver, at de ikke har nogen bemærkninger.”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for

myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret be- stemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltningen

[telefon]

[email]

Kopi: WSP Danmark A/S, Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabs- styrelsen - Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Slots- og Kultursty- relsen, Næstved Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitolo- gisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Landsforeningen for Digelag i Danmark, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 – Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde