Tilladelse til etableringen af tidevandsbro ved Skamlingsbakken, Kolding Kommune

Tilladelse til etableringen af tidevandsbro ved Skamlingsbakken, Kolding Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etableringen af et broanlæg ved Skamlingsbakken, [matrikel], Kolding Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af broanlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Broen må ikke møbleres.
• 5. Broen må alene benyttes som badebro.
• 6. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 7. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 8. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at etablere en badebro ved en populær strand. Broens udformning har desuden til formål at formidle om tidevand, samt klimabetingede vandstandsstigninger, da platformene er designet til at ændre karakter med tidevandet. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at badebroen ikke vil være uforenlig med områdets udtryk, og at anlægget således ikke vil være landskabeligt forstyrrende. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at badebroen ikke vurderes, at hindre øvrig færdsel i området, da området i forvejen benyttes som badestrand. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet ringe, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Kystdirektoratets vurdering, at etablering af et broanlæg ikke vil forhindre målopfyldelsen af god økologisk, samt god kemisk tilstand. Til den vurdering er der lagt vægt på, at der er tale om et rekreativt anlæg i form af en badebro. Ansøger har oplyst at der benyttes velkendte materialer til etableringen af broen, hvorfor disse ikke vil have indvirkning på naturen. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med ovenstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejder af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 112 ”Lillebælt”. Udpegningsgrundlaget er følgende:

I forbindelse med sagen har ansøger udarbejdet en væsentlighedsvurdering for projektets betydning på Natura 2000-området, som Kystdirektoratet ligger til grund for vores vurderinger. Af marine naturtyper på udpegningsgrundlaget er sandbanke, lagune, rev, vadeflade og bugt. Broen etableres på habitatnaturtypen bugt (1160). Det er Kystdirektoratets vurdering, at projektet hverken i anlægs- eller driftsfasen vil have en væsentlig negativ betydning på habitatnaturtypen bugt, samt øvrige naturtyper, da broen etableres på pæle, hvorfor fodaftrykket af broen på habitatnaturtypen bugt (1160) vil være minimal, og vurderes uden indvirkning på funktionaliteten for naturtypen. Af arter med tilknytning til det marine på udpegningsgrundlaget er bilag IV arten marsvin. Ansøger har i forbindelse med sagen oplyst at broen etableres i perioden september-april, hvorfor projektet vurderes ikke at medføre gener på marsvin, særligt i yngleperioden. Det vurderes desuden, at individer, som færdes nær stranden, vil være vant til den støj der forekommer fra stranden fra den rekreative brug heraf. Enkelte individer, som skulle befinde sig i nærheden af projektområdet, i forbindelse med etableringen af broen, ville midlertidigt kunne fouragere i øvrige dele af Natura 2000-området. Projektet vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig negativ påvirkning på bilag IV arten marsvin. Af fugle med tilknytning til det marine på udpegningsgrundlaget er edderfugl, toppet skallesluger, fjordterne, bjergand, hvinand, havørn, klyde, dværgterne, og havterne. Da fuglearterne fjordterne, havørn, klyde, dværgterne og havterne er på udpegningsgrundlaget, som ynglefugle vurderes disse ikke at blive påvirket af projektet, da ansøger har oplyst, at broen etableres i perioden september – april. Fuglearterne bjergand, edderfugl, toppet skallesluger og hvinand vurderes ikke, at blive væsentlig negativt påvirket i hverken anlægsfasen eller driftsfasen. om skulle befinde sig i nærheden af projektområdet, i forbindelse med etableringen af broen, ville midlertidigt kunne fouragere i øvrige dele af Natura 2000-området. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tidevandsbroen består af faste cirkulære beton platforme, som forankre en ponton- bro imellem sig. Yderligere materialer som der benyttes til broen vil være rørelementer i beton, trædæk og pæle i metal. For enden af broen etableres desuden en badetrappe. Broen er i alt 25 meter lang.

Anlægget etableres ved [adresse], Kolding Kommune. [matrikel].

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen – havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning, Miljøstyrelsen, Plan- og Landistriktsstyresen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Kolding Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for Digelag i Danmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Sikre Farvande skrev den 16. december 2025 følgende:

”Sikre Farvande i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges. Ved alle fremtidige henvendelser til Sikre Farvande i MSSB vedrørende denne sag, bedes der venligst refereret til følgende sagsnummer: 2024158610. Dette sagsnummer skal tydeligt anføres i toppen af henvendelsen for at effektivisere sagsbehandlingen og sikre rettidige svar på fremtidige henvendelser.”

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 16. januar 2025 bl.a. følgende:

”(…) Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gør opmærksom på, at der ikke er redegjort for det endelige materialevalg til tidevandsbroen. Det berørte kystvandområde (Lillebælt, Bredningen nr. 217) er i den seneste tilstandsvurdering i vandområdeplan 2021 - 2027 i ringe økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand (Miljøgis). For det berørte kystvandområde skyldes den manglende målopfyldelse for samlet økologisk tilstand blandt andet, ikke-god økologisk tilstand for nationalt specifikke stoffer. Der er ikke-god kemiske tilstand (manglende målopfyldelse) for det berørte kystvandområde fastlagt på baggrund af EU-prioriterede stoffer. De gældende miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer, som ligger til grund for arbejdet med miljøfarlige forurenende stoffer i vandområdeplanerne fremgår af bekendtgørelse for fastlæggelse af miljømål (BEK nr. 7 96 af 13/06/23). For vandområder i den dårligste tilstand må der i princippet ikke ske nogen form for forringelse af tilstanden for de pågældende kvalitetselementer (miljøfarlige forurenende stoffer, ålegræs og anden rodfæstet vegetation, klorofyl og bunddyr). Dette betyder, at der i vandområder som Lillebælt, Bredning, som er i den dårligste tilstand for nationalt specifikke stoffer og EU-prioriterede stoffer, skal være øget fokus på ikke at forringe tilstanden yderligere.”

Landbrug- og Fiskeristyrelsen skrev den 15. januar 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 13. januar 2025 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har, efter høring af andre myndigheder i Forsvaret, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; etableringen af tidevandsbro ved Skamlingsbanken.”

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 24. januar 2025 følgende bemærkninger:

”Tak for høringssvar. Kolding Kommune har noteret sig

• at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges.
• at vi i det endelige valg af materialer naturligvis vil forudsætte, at de ikke skal kunne belaste vandmiljøet kemisk.

Jeg kan desuden gøre opmærksom på, at jeg har fået en henvendelse fra Langelands Museum, der spørger til hvor dybt anlægget går ned i havbunden. Den venter jeg venter på en tilbagemelding fra min arkitekt for at kunne besvare.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,

• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Kopi: Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning, Miljøstyrelsen, Plan- og Landistriktsstyresen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Kolding Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for Digelag i Danmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.