Tilladelse til strandfodring ud for [matrikel] (østlig side af Kalvø), Aabenraa Kommune

Sendt pr. mail til [email]

Tilladelse til strandfodring ud for [matrikel] (østlig side af Kalvø), Aabenraa Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at udføre strandfodring på ovennævnte matrikel. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af kystbeskyttelse, der udføres med staten som bygherre kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 3, stk. 1 og stk. 5 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 3 stk. 6, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3. En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3 erstatter i overensstemmelse med reglerne herom i naturbeskyttelsesloven, lov om skove og lov om jagt og vildtforvaltning og regler fastsat i medfør af disse love tilladelser, godkendelser m.v., som ville være nødvendige for at gennemføre foranstaltninger omfattet af tilladelsen efter § 3. En tilladelse efter lovens § 3 skal indeholde oplysninger om, hvilke afgørelser efter anden lovgivning tilladelsen erstatter. I tilladelsen til etablering af kystbeskyttelse kan der stilles vilkår, der varetager de hensyn, som de inkluderede regler varetager. Denne afgørelse erstatter jf. kystbeskyttelseslovens § 3 a, stk. 3 en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65 b, jf. § 15, stk. 1 (lbk. nr. 1392 af 4. oktober 2022) og dispensation fra skovbyggelinjen i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 17, stk. Kystdirektoratet har efter høring vurderet, at tilladelsen ikke erstatter afgørelse efter § 38, jf. § 11, stk. 1, i lov om skove (lbk. Nr. 690 af 26. maj 2023), idet det er beskedent projekt på strandbredden.

Det konkrete projekt grænser ligger inden for Trækfuglreservat Kalvø. Det fremgår af § 33, stk. 5 i LBK. nr. 639 af 26. maj 2023 om jagt og vildtforvaltning, at reglerne for et vildtreservat ikke gælder for færdsel og ophold, som er nødvendig for udnyttelsen af en tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger efter lov om kystbeskyttelse. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 1976 af 27/10/2021). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af strandfodringen skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af fodringsmængden eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 6. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den fodringens sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet gør opmærksom på museets høringssvar, hvor det fremgår, at såfremt der fremkommer rester fra potentielle fortidsminder (vrag, knogler, genstande af organisk materiale, mm.) under bortgravningen af sedimenter, skal arbejdet straks ophøre, og Langelands Museum kontaktes.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står: § 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

• 1) Behovet for kystbeskyttelse.
• 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a.
• 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
• 4) Rekreativ udnyttelse af kysten.
• 5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten.
• 6) Andre forhold.

I Kystdirektoratets konkrete vurdering af ansøgningen har behovet for at beskytte vejen og den tekniske og miljømæssige kvalitet vægtet højt. Projektet vil dog også medføre, at hensynene til den rekreative udnyttelse af kysten og sikring af den eksisterende adgang langs kysten er opretholdt.

Hensyn nr. 1: Behov

Det oplyses i ansøgningen, at i forbindelse med stormen den 20. oktober 2023 rykkede kystskrænten helt ind til vejen. Dermed er der risiko for underminering, og at vejen ikke længere kan bruges som adgangsvej til fem sommerhuse. Derudover er vejen en del af en handicapvenlig sti rundt om Kalvø og er samtidig en dæmning til et strandengsareal. Kystdirektoratet vurderer, at der efter stormen i 2023 er behov for at kystfodre for at sikre vejen, og at dennes funktioner opretholdes.

Hensyn nr. 3: Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske, natur- og miljømæssige kvalitet Mht. vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet i sin praksis generelt vægt på, at kystbeskyttelse ikke må have en negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt nabostrækninger. Kystdirektoratet vurderer, at hensynet til den tekniske, natur- og miljømæssige kvaltiet er tilgodeset, idet strandfodringen ikke påvirker nabostrækninger negativt. Strandfodring er en kystbeskyttelsesmetode, der kan tilføre kysten det sediment, som mangler, for at standse tilbagerykningen. Strandfodring kan være en effektiv kystbeskyttelsesmetode mod både kronisk og akut erosion. Dette vil også have en afledt effekt ift. at bevare adgangen langs kysten det meste af tiden.

Hensyn nr. 6: Andre forhold

Naturbeskyttelse, strandbeskyttelseslinjen Det følger af naturbeskyttelseslovens § 15, at der ikke må ske ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Forbuddet i § 15 gælder dog ikke for kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse. Dette følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer (BEK nr. 1066 af 21. august 2018). Hensynene, som varetages i forbindelse med naturbeskyttelseslovens § 15, skal fortsat varetages i tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven. Strandfodringen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet vurderer ift. landskab og terrænændringen, at en strandfodring, som består af et materiale, der er naturligt forekommende på kysten, også vil betyde, at den landskabelige påvirkning minimeres. Idet formålet med projektet er at sikre en eksisterende vejadgang, vurderer Kystdirektoratet at en dispensation ift. strandbeskyttelseslinjen kan inkluderes i tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelse, skovbyggelinjen Det følger af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov.

Forbuddet i § 17 gælder dog ikke for kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse. Dette følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer (BEK nr. 1066 af 21. august 2018). Hensynene, som varetages i forbindelse med naturbeskyttelseslovens § 17, skal fortsat varetages i tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet finder, at strandfodringen ikke har karakter af bebyggelse eller lignende. Desuden vil strandfodringen ikke reducere skovenes værdi som landskabselement. Endvidere påvirker projektet ikke skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv.

Vandforekomster

Projektområdet ligger ud til Lillebælt/Jylland, Genner Bugt (vandområde ID: 101). Miljømålene er god økologisk og god kemisk tilstand, som det ikke er i dag.

Kystdirektoratet vurderer, at strandfodringen ikke vil forringe de økologiske og kemiske mål for kystvandene. Strandfodringen udlægges op ad skrænten ved vejen og på en kyst, hvor sedimenttransporten på langs af kysten er lille. Det vil dermed være begrænset, hvor meget sedimentet spreder sig ud i vandområdet. Det udlagte sediment vil indgår i den naturlige kystdynamik. Endvidere oplyses i ansøgningsmaterialet, at strandfodringen udføres med tilkørt sten og sand, som er naturlige materialer uden større indhold af næringsstoffer, end hvad der er normalt for den slags naturmaterialer.

Havstrategidirektivet

I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger ligeledes vægtet, at det er en strandfodring og en reetablering af eksisterende terræn. Havbunden bliver dermed minimal påvirket. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Kystdirektoratet har samlet vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der er behov for at beskytte vej på Kalvø mod erosion.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 7 km fra Natura 2000-område nr. 96, Bolderslev Skov og Uge Skov. Det nærmeste Natura 2000, der grænser ud mod kysten, ligger ca. 12 km fra projektområdet, og er nr. 112 Lillebælt. Idet sedimenttransporten er minimal, er der alene foretaget en vurdering ift. Natura 2000 område nr. 96. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 2. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget eller forskellige arter af flagermus, som er en bilag IV-art (se ansøgers gennemgang i bilag 2). Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. afstanden til Natura 2000-området, og at projektet har en karakter og et omfang, der ikke vurderes at ville påvirke arterne og naturtyperne. Endvidere indebærer projektet ikke, at der fælles træer, og der derudover ikke registrering af andre bilag IV-arter i området.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet.

Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at, anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at det er en strandfodring på en mindre strækning. Anlægsperiodens varighed er maksimalt en måned, hvor der kommer 0-10 lastbiler pr. dag med fodringsmaterialet. Endvidere vil projektet ikke have en væsentlig påvirkning ift. andre natur- og miljøforhold.

Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter en strandfodring på en strækning på 118 m. Der fodres med 200 m3 fast mål. Anlægget etableres ved at lastbiler transporter fodringsmaterialet til Kalvø. Strandfodringen udføres fra land.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø, Plan- og Landistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Aabenraa Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark, Geodatastyrelsen, Landsforeningen for Digelag i Danmark samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Sikre Farevande skrev den 6. januar 2024 følgende:

”Den ansøgte kystbeskyttelse giver ikke anledning til bemærkninger, idet arbejdet udføres fra land og ikke ses at berøre sejladssikkerheden i området.”.

Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø skrev den 31. januar 2025, at de ingen bemærkninger havde til det ansøgte.

Fiskeristyrelsen skrev den 10. januar 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 8. januar 2025 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; strandfodring ud for [adresse].”

Langelands Museum skrev den 10. december 2024 følgende:

”Langelands Museum har udført en arkivalsk kontrol af det forslåede anlægsarbejde samt har kigget på de geoarkæologiske forhold relateret til denne lokation. Langelands Museum har ingen indsigelse til det ansøgte primært på baggrund af følgende: At risikoen fra erosion fra naturlige processer til potentielle fortidsminder er meget høj som allerede vist ved storm floder; At der er tale om at dække området med den samme mængde materiale af sand og sten der er blevet tabt fra erosion, hvilket vurderes at ville fungere beskyttende for potentiel arkæologi og samtidig at have lav risiko for at skade fortidsminder; At de tilførte materialer bliver tilkørt og derfor ikke berør det marine miljø udover fra selve påforingen. Der skal dog gøres opmærksom på, at såfremt der fremkommer rester fra potentielle fortidsminder (vrag, knogler, genstande af organisk materiale, mm.) under bortgravningen af sedimenter, skal arbejdet straks ophøre, og Langelands Museum kontaktes.”.

Aabenraa Kommune skrev den 7. januar 2024 bl.a. følgende:

”For så vidt angår Miljøvurderingen, så er det vores vurdering, at projektet ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Det er derfor vores vurdering, at projektet ikke skal udarbejdet en miljøkonsekvensrapport. Angående inkluderende lovgivning, har vi ingen bemærkninger til øvrige forhold, der skal inkluderes. For kystbeskyttelsesprojektet generelt, er vores vurdering, at det er den mindst indgribende metode til at imødekomme den begrænsede erosion i området. Det er vores vurdering at risiko for erosion alene kan relateres til sjældne hændelser hvor høj vandstand er koblet til kraftig bølgepåvirkning. Risikoen er derfor begrænset. Det er vores vurdering at metoden foretrækkes frem for øvrige foranstaltninger i form af skråningsbeskyttelse mv.”.

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,

• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltning, Kystdirektoratet [telefon] [email]

Vedlagt:

Bilag 1 – VVM screeningsskema. Bilag 2 – Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område og oplysninger om bilag IV-arter

Kopi: Havplansekretariatet, Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Langeland Kommune, Aabenraa Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for digelag i Danmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

Bilag 2 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område og oplysninger om bilag IV-arter

Natura 2000-område nr. 96 – Habiatområde H85

Fra ansøgningsmaterialet: Systematisk gennemgang af samtlige bilag IV-arter der ikke allerede er nævnt i tabel 1 og som er fundet inden for Natura 2000-området og afgrænsningen af projektområdet.