Dispensation til genopførelse af bolig med udhus

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af bolig med udhus inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Morsø Kommune.

Kystdirektoratet meddelte den 2. december 2025 afslag til et andet projekt, og nærværende ansøgning er baseret på en efterfølgende dialog med direktoratet.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en helårsbolig beliggende ca. 40 m fra kysten. Ejendommen ligger i den oprindelige del af strandbeskyttelseslinjen (op til 100 m fra kysten), og består af en helårsbolig opført oprindelig i 1½-plan og udbygget i 2007/08 med en tilbygning i ét plan. Endvidere er der et udhus på ejendommen i tilknytning til boligen. Boligen ligger med gavlen mod vandet og udhuset ligger vinkelret på boligen med facaden mod vandet.

Boligens bebyggede areal er på 130 m² hvortil kommer 62 m² udnyttet tagetage – i alt et boligareal på 192 m². Udhusets areal er på 78 m².

Ansøger ønsker at nedrive den eksisterende bebyggelse og genopføre en ny bebyggelse med tilsvarende placering af boligen, og med udhuset i boligens forlængelse mod land. Endvidere opføres et drivhus på 20 m² i udhusets forlængelse.

Boligen opføres som et længehus med tværbygning og uden udnyttet overetage.

I forhold til den eksisterende bebyggelse sker der følgende ændringer/ reduktioner af bebyggelsens dimensioner: · Boligens etageareal reduceres fra 192m² til 165m² · Udhusets etageareal ekskl. drivhus reduceres fra 78m² til 43m² · Det samlede bebyggede areal (ekskl. drivhus) uændret 208m². · Boliggavlens bredde mod kysten reduceres fra 7,36m til 6,71m · Taghældning uændret 45 grader som eksist. bygninger · Boligens facadehøjde reduceres fra 3,3m til 2,8m · Boligens rygningshøjde reduceres fra 7,28m til 6,20m · Arealet af tag og facade mod kysten reduceres fra 108m² til 93m² · Afdæmpet materiale- og farvevalg ift. eksist.

Ansøgt projekt:

Eksisterende bebyggelses facader mod kysten er overtegnet med rø linje på ”østfacaden”

Eksisterende forhold

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1.000 m mod syd. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til – efter nedrivning - at genopføre en ny bebyggelse, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte kan omfattes af ovennævnte praksis.

Kystdirektoratet lægger herved afgørende vægt på, at stuehuset overordnet set, har en tilsvarende placering svarende til den eksisterende boligs, samt at afvigelserne i byggeriets udformning medfører, at boligen fremtræder mere enkelt i kystland- skabet end den eksisterende, der fremtræder uharmonisk og tilfældig.

F.s.v. angår drivhuset, kan der efter § 15 a, stk. 3, uden dispensation fra forbuddet i § 15, stk. 1, i lovligt etablerede haver opføres et mindre drivhus på op til 10 m² i forbindelse med helårsboliger. Da det ansøgte drivhus med et areal på 20 m² overskrider ovennævnte størrelse, vil det være omfattet af forbuddet i § 15, stk. 1, og derfor kræver dispensation efter § 65c, stk. 1, som forudsætter at der foreligger en særlig begrundelse for det ansøgte.

Kystdirektoratet bemærker, at i forhold til det umiddelbart tilladte, udgør forøgelse af drivhusets areal alene 10 m², hvilket direktoratet finder, at der kan dispenseres til, set i forhold til, at der sker en reduktion af udhusets areal på 35 m², ved samt at drivhuset ved en placering op ad udhuset, vil være diskret i kystlandskabet.

Det er således direktoratets vurdering, at der ikke landskabelige forhold, der taler afgørende imod en dispensation til bebyggelsen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Morsø Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] x
• Dansk Ornitologisk Forening, Morsø, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.