Dispensation til minivådområde

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et minivådområde inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], i Guldborgsund Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

[matrikel] er registeret som en landbrugsejendom og er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen (se figur 1).

Figur 1. Ortofoto 2025. Den røde prik markerer [matrikel]. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Det ansøgte minivådområde på 1,64 ha ønskes placeret på et areal, der er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Figur 2 og 3 viser minivådområdet og dets placering.

Figur 2. Kort fra ansøgningen, der viser det ansøgte minivådområde.

Figur 3. Kort fra ansøgningen, der viser minivådområdets placering øverst til højre.

Følgende fremgår af ansøgningen:

• Minivådområdet placeres øst for vejen, i Natura2000 område.
• Det eksisterende dræn omlægges og vandet pumpes op i minivådområdet. Dette for at minimere den nødvendige jordflytning.
• Minivådområdet er projekteret med vandspejl i kote 1,75 og et mindre dige rundt om minivådområdet. Diget er nødvendigt for at sikre at evt. vindpåvirkning ikke gør at minivådområdet ”bryder ud” på strandeng.
• Der er tale om et pumpet anlæg hvor eksisterende dræn fjernes under minivådområdet, men der graves et nyt nødafløb som kan bruges i tilfælde af at pumpen sætter ud.
• Drænet fanges i vest hvor der graves en reservoirledning ned hvorfra drænvandet pumpes ind i minivådområdets sedimentationsbassin.
• Når vandet er renset ledes det via iltningsbrønd tilbage til det gamle udløb i vandløbet.
• Minivådområdet graves delvis ned i terræn og vil således være med dige.

Overskudsjorden bruges i diget og udlægges i marken vest for minivådområdet.

• Siderne på minivådområdet graves med 30° hældning
• Området lever op til krav i forhold til længde bredde. Der skal håndteres 10.866 m3 jord.
• Brinkerne og digerne sås med en digegræsblanding. De lavvandede zoner etableres med muld således naturlig planteflora kan indfinde sig, alternativt tilplantes området med hjemmehørende vådbundsplanter.
• Drænoplandets størrelse er på 160 ha, og derfor er det estimeret, at der udledes 160 l pr. sek. drænvand ud af minivådområdet, men den maksimale drænudledning fra minivådområdet vil variere betydeligt fra afstrømningssæson til afstrømningssæson.
• Minivådområder kræver som udgangspunkt ingen vedligeholdelse udover eventuel bortgravning af sedimentationsbassinet efter behov.

Derudover kan der foretages grødeskæring i minivådområdets dybe zoner efter behov for at fremme en ensartet strømning og undgå kanaliseret strømning.

• Det er forventningen, at området vil øge biodiversiteten i området. Det renset drænvand vil betyde at vandkvaliteten i Natura 2000 området vil blive stærkt forbedret, fordi næringsstofferne fjernes.
• Kote på ind og udløb: Indløb i kote 1,85 og udløb i kote 1,75.
• Rørdimensioner, nuværende og for fremtidigt ind og udløb og afløb fra iltningsbrønd: Ø500 (svarende til det eksisterende dræn).
• Vandspejlkoter i bassinerne: 1,75
• Koter for iltningsbrønd, ind og udløb: Indløb 1,75 udløb 1,4
• Er der nødoverløb? Det gamle dræn omlægges som nødafløb.
• Fjernes eksisterende dræn under bassinerne? Ja.

Figur 4 viser det ønskede minivådområdes dybder.

Figur 4. Kort fra ansøgningen, der viser minivådområdets dybder.

Endvidere fremgår det af ansøgningen:

Drænoplandet kommer fra egne marker og andres marker, samt at naboarealerne ligger højere end minivådområdet, og det eksisterende løb omlægges som nødafløb, så der er ingen påvirkning vil være af naboerne. Dertil vil der ikke være tilbagestuvning i systemet, da minivådområdet etableres med frit ind og udløb (pumpe).

Af figur 5 ses minivådområdet og dets drænopland, mens figur 6 viser de eksisterende drænforløb i området.

Figur 5. Kort fra ansøgningen. Drænoplandet er markeret med lysegrøn og er placeret vest for minivådområdet.

Figur 6. Kort fra ansøger hvor den røde streg markerer det eksisterende drænforløb.

Det er blevet oplyst, at minivådområdets effekt er 788 kg N/år.

Placeringen af minivådområdet begrundes med følgende:

”Vi er desværre meget begrænsede i mulighederne i minivådområde ordningen - der er krav til længde/bredde på anlæggene og der er krav om at de kun må placeres hos en enkelt lodsejer. I denne sag betyder kravet om en lodsejer at jeg ikke kan klemme området ind på [navn] matrikel på vest siden af vejen. Den lidt sjove ”næse” på minivådområdet mod øst er lavet for netop at leve op til dette krav. Vi har forsøgt at holde det så langt ude af strandbeskyttelse som muligt Det er ikke det store drænopland der fraskæres ved en placering vest for vejen - så havde det været en mulighed havde vi valgt det.” Dertil oplyses det i ansøgningen, at overskudsjorden placeres vest for minivådområdet og af det fremsendte kortmateriale placeres jorden på vestsiden af vejen og dermed uden for strandbeskyttelseslinjen (se figur 7).

Figur 7. Kort fra ansøgningen, der viser placeringen af overskudsjorden vest for vejen og minivådområdet.

Af ansøgningen oplyses det, at der skal etableres en iltningsbrønd og af figur 8 ses udformningen af den ønskede brønd.

Figur 8. Kort fra ansøgningen, der viser den ønskede udformning på iltningsbrønden.

Glædende for området hvor minivådområdet ønskes placeret:

• Arealet syd for minivådområdet er kortlagt som habitatnatur: strandeng (1330) med god naturværdi.
• Syd for området hvor minivådområdet ønskes placeret, er der et område der er registeret som beskyttet natur, strandeng, omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3.
• Området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Ifølge historisk kortmateriale (lave målebordsblade 1901-1971) har der ikke tidligere været en form for vandforløb på arealet, hvor minivådområdet ønskes opført, dog fremstår området syd for minivådområdet vådt.

Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen modtaget Guldborgsund

Kommunes screeningsafgørelse, hvori kommunen har truffet afgørelse om, at projektet ikke vurderes at være omfattet af kravet om miljøkonsekvensvurdering og tilladelse, jf. miljøvurderingslovens § 21.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 152 og fuglebeskyttelsesområde nr. 82, 83, 85 og 86. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 25.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at projektet udføres på et område der hidtil har været i omdrift. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, gælder forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen ikke for landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning. Kystdirektoratet finder ikke, at etablering af et minivådområde falder ind under den ovenstående undtagelsesbestemmelse uanset om minivådområdet etableres på et landbrugsareal. I vurderingen er der lagt vægt på, at et konstrueret minivådområde er en renseforanstaltning for drænvand fra landbrugsarealer, hvorfor der er tale om et teknisk anlæg.

Ansøgningen skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt tilfælde.

Ifølge den administrative praksis dispenseres der som hovedregel ikke fra strandbeskyttelseslinjen til anlæg af kunstige søer/vandhuller selv om de kan fremme det naturlige dyre- og planteliv, medmindre det har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter i det pågældende område. Ifølge praksis kan der dog på baggrund af en konkret vurdering meddeles dispensation til etablering af mindre vandhuller/søer på arealer, hvor der tidligere naturligt har været søer/vandhuller, og hvor det vil have en klart naturforbedrende funktion.

Kystdirektoratet finder ikke, at etablering af et minivådområde er et projekt, der falder ind under ovenstående praksis, idet minivådområdet er en renseforanstaltning for drænvand fra landbrugsarealer, hvorfor der er tale om et teknisk anlæg.

Kystdirektoratet finder dog efter en konkret og samlet vurdering, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

I vurderingen er der lagt vægt på minivådområdets placering i landskabet. Det er Kystdirektoratets vurdering, at minivådområdets placering langs en eksisterende vej i et fladt terræn i et område med spredt bebyggelse medfører, at minivådområdet vil fremstå mindre markant i landskabet. Dertil er der lagt vægt på, at minivådområdet kun delvist er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, og udelukkende i den udvidede strandbeskyttelseslinje., samt at det ikke har været muligt at placere minivådområdets i sin helhed uden for linjen. Det er indgået i vurderingen, at minivådområdet med dets placering vil have et forholdsvis stort drænopland på 160 ha og ligeledes en forholdsvis høj effekt på 788 kg N/år.

Det er desuden indgået i vurderingen, at der er tale om et miljøforbedrende tiltag af samfundsmæssig værdi, idet det ansøgte er med til at reducere kvælstofudledningen fra markerne.

Da der er tale om en konkret og samlet vurdering af ansøgningen bl.a. på baggrund af de landskabelige forhold i området og minivådområdets placering og udformning, finder Kystdirektoratet ikke, at en dispensation vil medføre en uønsket præcedens virkning.

Guldborgsund Kommune har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at projektet ikke er VVM pligtig.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af minivådområdet som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Guldborgsund Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Guldborgsund, dnguldborgsund- [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.