Afslag til udstykning og fastlæggelse af skel

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 13925 
[..]
Den 7. maj 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udstykning og 
fastlæggelse af skel inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel]. m.fl. V. Ølby By, Ølby – [adresse] i Struer 
Kommune. 
 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Der er på vegne af ejeren søgt om udstykning fra ejendommen [matrikel]. m.fl. V. 
Ølby By, Ølby – [adresse] i Struer Kommune. 
Ejendommen er i BBR noteret som en samlet fast ejendom (landbrug).  
 
Der er på matriklen beliggende et stuehus til en landbrugsejendom samt nogle 
driftsbygninger.  
 
Matriklen er delvist beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Bygningerne er 
beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen, se figur 1. Arealet, der søges 
udstykket, er delvist beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Der søges om 
fastlæggelse af skel inden for det strandbeskyttede areal, se figur 2. På 
ejendommen er der registreret natur i form af overdrev og mose efter 
naturbeskyttelseslovens § 3, se figur 3.  
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De 
sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den gule linje markerer den 
oprindelige 100-meter strandbeskyttelseslinje. Den røde prik markerer [matrikel]. m.fl. 
V. Ølby By, Ølby – [adresse] i Struer Kommune. 
 
Det fremgår blandt andet af ansøgningen:  
 
”[…]  
Ansøgning 
[…] skal jeg ansøge om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
til udstykning af en bygningsløs landbrugsejendom fra [matrikel], [adresse] 
i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1. 
 
Sagsfremstilling 
[…] ejer ovennævnte landbrugsejendom med et samlet areal på 
45,3 ha. hvoraf ca. 22,0 ha. er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. 
I forbindelse med aftrapning fra landbrugserhvervet ønskes 
ejendommen udstykket, så den deles i en bygningsløs 
landbrugsejendom på ca. 19,6 ha. og en landbrugsejendom med 
beboelses- og driftsbygninger på ca. 25,7 ha. 
 
Den bygningsløse landbrugsejendom kommer til at bestå af tre 
lodder, som omfatter alle ejendommens dyrkningsjorder, bortset 
fra en mindre ”havelod” omkring de eksisterende bygninger. 
Udstykningen indebærer fastlæggelse af nyt skel indenfor 
strandbeskyttelseslinjen, men ejendommen får ikke direkte adgang 
til kysten – jf. bilag 1. Den bygningsløse landbrugsejendom er 

 
 
3 
under afhændelse til […] til samdrift med dennes 
landbrugsejendom beliggende [adresse]. Denne ejendom opfylder ikke afstandskravene for 
arealoverførsel af de erhvervede dyrkningsjorder, idet afstanden i 
luftlinje fra bygningerne i Gudum til den nye bygningsløse 
landbrugsejendom er godt 4 km – jf. bilag 2. 
 
Restejendommen beholder […] med et jordtilliggende som 
hovedsageligt består af beskyttede naturtyper – overdrev og mose 
– til uændret anvendelse jf. bilag 3. 
 
Samtlige arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen og stort set hele 
ejendommen er omfattet af fredning af Kilen fra 1976 (reg.nr. 
06057.00) jf. bilag 4 og 5, hvis formål er ”bevarelse af det 
righoldigt og varieret landskab” . Således må arealernes tilstand 
ikke ændres blandt andet ved tilplantning, medens den hidtil 
gjorte brug af arealerne må fortsætte – herunder landbrug. 
Udstykningen vil derfor ikke ændre på arealernes anvendelse 
indenfor strandbeskyttelseslinjen. 
 
Ejendommen [adresse] er ikke 
beliggende i et udpeget Natura 2000 område.[…]” 
 
 

 
 
4 
 
Fig. 2. Bilag 1 vedlagt ansøgningen. Udstykningsskitse. 
 

 
 
5 
 
Fig 3. Bilag 2 vedlagt ansøgningen. Oversigtskort.  
 

 
 
6 
 
Fig. 3. Bilag 3 vedlagt ansøgningen. Naturtypekort. 
 
  
 

 
 
7 
 
 
Fig 4. Bilag 4 vedlagt ansøgningen. Bindingskort.  
 
De ansøgte skel ligger inden for et fredet naturområde. Afgørelsen 
videresendes af den grund til Fredningsnævnet for Midtjylland til orientering.  
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
 
 

 
 
8 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. N62 Venø, Venø Sund) ligger ca. 5,5 km 
mod nordøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 55 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 40.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Kystdirektoratet finder indledningsvist, at den ansøgte udstykning ikke er omfattet 
af naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 7, da der ikke er tale om arealoverførsel 
mellem to jordbrugsvirksomheder. Der er i den konkrete sag ansøgt om 
udstykning, hvor det er nødvendigt med en dispensation efter 
naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændringer i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage 
udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Ifølge § 
65 b, stk. 1, kan der i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelsen. 
 
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at forhindre udstykning m.v., som tilsigter 
senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden 
i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at 
afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder 
også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre 
dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en 
forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning 
eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af 
kystlandskabet 
 
Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret 
restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til 
kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, 
og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige 
administration af strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturklagenævnet Orienterer 
nr. 253 fra december 2002. Heraf fremgår det, at udstykningsforbuddet 
som hidtil i nævnets praksis administreres temmelig stramt. Der 
kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, 
at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen 
og uanset dette i givet fald vil kræve en ny dispensation. 
 

 
 
9 
Hvis udstykningen medfører, at der skabes en ny ejendom med direkte adgang til 
kysten, er udsigten til faktiske ændringer nærliggende, og praksis er restriktiv 
 
I den konkrete sag skabes der ikke en ny ejendom med direkte adgang til kysten, 
hvis der gives dispensation til det ansøgte. Kystdirektoratet finder dog efter en 
konkret vurdering, at der ikke er særlige forhold, der kan begrunde, at der gives 
dispensation til det ansøgte.  
 
Kystdirektoratet lægger vægt på, at ændrede ejendomsforhold som følge af den 
ansøgte udstykning i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af 
kystlandskabet eventuelt efter ejerskifte. Videre lægger Kystdirektoratet vægt på, 
at der ved den ansøgte udstykning opstår en ny landbrugsejendom uden beboelse, 
som efter en konkret vurdering, kan komme til at fremstå med et ændret præg, 
herunder eksempelvis ved ønske om driftsbygninger. Kystdirektoratet vurderer 
derved, at der kan være udsigt til faktiske ændringer, hvis der dispenseres til det 
ansøgte.  Kystdirektoratet vurderer ikke, at der i det konkrete tilfælde er tale om en 
hensigtsmæssig omlægning af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet, da 
restejendommen trods størrelsen vurderes ikke at kunne grundlag for 
landbrugsmæssig drift af jordene, da arealerne primært består af skrænt og 
beskyttet natur. Det i ansøgningen anførte om, at den pålagte fredning på 
ejendommen medfører, at der ikke sker ændringer af arealet, kan efter 
Kystdirektoratets vurdering ikke føre til et andet resultat.  
 
Det er også indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation må antages at 
kunne skabe præcedens og derved give andre lodsejere en berettiget forventning 
om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til udstykningen og 
fastlæggelsen af skel som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 

 
 
10 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Struer Kommune, [email] / [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Struer, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Struer, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del 
[email]  
 
 
 
 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
11 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
12 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

 
 
13 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. N62 Venø, 
Venø Sund. 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)