Dispensation til terrænændringer og skiltning

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 13237 
[..]
Den 25. marts 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til terrænændringer 
og skiltning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen matr.nr. 
terrænændringer, udlægning af sten, og skiltning - [matrikel] 
m.fl., Viborg Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
 
Der søges om forbedringer langs en eksisterende sti, som forløber hen over flere 
matrikler langs et kystafsnit af Hjarbæk Fjord, inden for den oprindelige 
strandbeskyttelseslinje. Se figur 1. 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også 
omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de 
vejledende matrikelskel. 
 
Det ansøgte ligger i landzone nord for Hjarbæk by, med sommerhusråde og 
campingplads i nærmere omgivelser. Se figur 2. Der foreligger lodsejeraccept fra 
de berørte lodsejere. 

 
 
3 
 
Fig. 2. Stiens forløb vist med rød stiplet linje (fra ansøgningen)  
 
Stien forløber på et smalt forland forneden en stejl, for det meste træbevokset 
kystskrænt. Kyststriben er præget af overgang mellem fersk vådområde med 
kildevæld og høje urter og strandsump, bestående af høje græsser og halvgræsser. 
Se figur 3.  Stedvis, men ikke gennemgående findes en smal ubevokset strandbred. 
 
 
Fig. 3. Stiens tilstand i dag (fra ansøgningen) 
 
Den sydlige del af projektområdet er omfattet af fredningen Hjarbæk Strand af 
1932, samt vejledende registreret som beskyttet natur (mose og overdrev) jf. 

 
 
4 
naturbeskyttelseslovens §3. Hjarbæk fjord er desuden udlagt som Natur- og 
vildtreservat.  
 
Det fremgår af ansøgningen, at den eksist. trampesti kaldt Fjordsti føre til 
stranden og videre langs med kysten, som til tider er våd og ufremkommelig. 
Grundet til tider meget opskyl af tang, og en del Udspring af kildevæld.  
Stien ligger bynært ved sommerhusområdet og giver adgang til Hjarbæk strand. 
I dag fremstår stien usammenhængende og for 1. gangs besøgende opleves 
fjordstien ikke som en samlet forbindelse Formål med Forbedring af eksist. 
trampesti vil øget tilgængelig heden igennem hele året. Og vil kunne tage hensyn 
til eksist. Beplantning og de mange kildevælds udspring der er langs stien i dag. 
(…) 
 Der ønskes udlægning af singels på strækninger, dog kun hvor det er 
nødvendigt, for af forhindre gående i af få våde sko.  
 
Der søges om derfor om udlægning af singels (diamester 32-64mm) på de vådeste 
steder, i alt 24 velbeskrevne punkter, i alt ca. 52 m. Delstrækningerne er mellem 
0,5 - 1 m bred og mellem 2 – 6 m lang, med lag af singels på mellem 5-15 cm i 
højde. Se bilag 4 og 5. 
 
Stenene leveres med lastbil og aflæsses på parkeringspladsen i ved [adresse] i 
den sydlige ende af stien, og herfra kørt ud med trillebør. 
Desuden søges om wayfinding.  Det fremgår af ansøgningen, at 
 
Wayfinding skal være med til at guide brugerne af stien på rette vej.  
 
Derudover vil wayfindingen fortælle om de forskellige naturtyper, som man 
bevæger sig igennem langs ruten.  
Wayfindingen består af kampesten der er placeres på 3 strategisk udvalgte 
steder langs ruten, hvor beplantningen skifter eller stien slår et skarpt sving 
Stenene skal tydeliggøre at forbindelsen fortsætter. Stene skal sætte i kanten af 
græsset. 

 
 
5 
 
Fig. 4. Placering af wayfinding (fra ansøgning) 
 
Stenene skal være maks. 75 cm i diameter. To af stenene placeres i tilknytning til 
P-plads og vej i begge enden af stien, se figur 4. 
hvor der må placeres et mindre skilt med beskrivelse af området / natutyper på 
stenen, se figur 5.  
 
 
Fig. 5  Informationsskilt monteret på sten (fra ansøgningen) 
 
 
 

 
 
6 
Den tredje sten placeres på overgang mellem strandbred og højere vegetation ca. 
midt på forløbet for at vise vej. Denne placering er uden tilknytning til 
eksisterende faciliteter og skal derfor kun bære en farvet plet som markering for at 
vise vej.  Se figur 6.  
 
 
 
Fig. 6: Eksempel på wayfinding med farvet plet på sten (fra ansøgningen) 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord 
og Skals Ådal. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 30 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 14 og 24. Det ansøgte ligger i 
fuglebeskyttelsesområdet nr. 24.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det ansøgte ligger få meter fra nærmeste marin naturtype på 
udpegningsgrundlaget, bugt, som omfatter hele Hjarbæk fjord, uden dog at 
påvirke selve fjorden fysisk. Nærmeste kortlagt terrestrisk habitatnatur på 
udpegningsgrundlag er rigkær, der ligger ca. 880 m syd for det ansøgte. Ca. 1,5 km 
øst for det ansøgte er en lille sø kortlagt som levested for stor vandsalamander det 
nærmeste kortlagte levested.  
Af arterne på udpegningsgrundlaget vurderes, at området er potentielt levested for 
odder, som er udbredt langs vandløb og kyster i hele Nord- og Midtjylland. Det 
vurderes derfor sandsynligt at arten udnytter Hjarbæk fjords kyster som raste- og 
fourageringsområde. Arten er altovervejende nataktiv og vurderes derfor ikke 
påvirket væsentlig af de ansøgte aktiviteter, som vil foregå i dagslys. 
Ynglefuglene på udpegningsgrundlaget kræver udstrakte rørskovs- eller 
engområder og forventes derfor ikke at yngle i projektområdet. Blandt trækfuglene 

 
 
7 
på udpegningsgrundlaget er der arter af vandfugle, som typisk fouragerer på 
fjorden eller åbne landbrugs-/ naturarealer, og overnatter på søer eller fjorden, og 
dermed ikke berøres af det ansøgte. Desuden fiskeørn, som ligeledes typisk 
fouragerer på fjorden.  
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til kortlagt terrestrisk 
habitatnatur og levesteder, områdets karakter som smal bræmme af vegetation for 
foden af en stejl kystskrænt, der gør det uattraktivt for både yngle- og rastefuglene 
på udpegningsgrundlaget, samt projektets begrænsede karakter og tilknytning til 
eksisterende sti. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke 
medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som 
området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere 
konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter. Inden for 
10x10 km kvadratet er der fundet stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø, 
odder, flagermus og grøn kølleguldsmed. Det vurderes, at projektområdet med 
store træer på kystskrænten er et potentielt yngle- og rasteområde for flagermus, 
samt et potentielt rasteområde for odder og padder - stor vandsalamander, løgfrø  
og spidssnudet frø i- med krattet på kystskrænten og den  smalle kyststribe med 
præg af fersk vådområde med overgang til strandsump.  
På baggrund af projektets begrænsede karakter og udstrækning, som ikke berører 
vandløb, ikke indebærer fældning af træer eller dræning af vådområder, og som er 
begrænset til eksisterende sti, vurderes, at det ansøgte ikke  
vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for 
friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. 
toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne 
opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget 
placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur. 
 
Der er søgt om dispensation til at forbedre eksisterende sti punktuelt med 
udlægning af småsten og opsætte vejvisning på en rute, der er frit tilgængelige for 
områdets besøgende. Et par mindre skilte der beskriver naturområdet må placeres 
med tilknytning til P-plads og vej i hver ende af stien. 
 

 
 
8 
Kystdirektoratet vurderer, at der tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke 
oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udlægning af småsten 
og vejvisning/skiltning.  
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
Bilag 4 Kortbilag – Udlægning af singels (fra ansøgningen) 
Bilag 5 Billeder af punkter for udlægning af singels (fra ansøgningen) 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Viborg Kommune, [email]  
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Viborg, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Viborg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del 
[email]  
• 
Naturstyrelsen, [email]  
• 
Dansk Forening for Rosport, [email]  
Dansk Kano- og kajakforbund, [email]  
• 
Direktør OCFF, [navn] [email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
9 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
10 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
11 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 30, Lovns 
Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 4: Kortbilag – Udlægning af singels (fra ansøgningen) 
 
 
 

 
 
13 
Bilag 5: Billeder af punkter med udlægning af singels (fra 
ansøgningen)