Dispensation til arealoverførsel

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til arealoverførsler og fastlæggelse af skel inden for klitfredningslinjen på ejendommene [matrikel], samt [matrikel], i Lemvig Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Lemvig Kommune har ansøgt om dispensation til arealoverførsel og fastlæggelse af skel i forbindelse med etablering af en cykelsti fra Trans til Fjaltring.

Kystdirektoratet har ved afgørelse af 18. juni 2024 (j.nr. 23/08741) meddelt dispensation til etablering af en cykelsti inden for klitfredningslinjen på ejendommene [matrikel], samt [matrikel], i Lemvig Kommune.

Kystdirektoratet har ved afgørelse af 19. juni 2025 (j.nr. 2025-19157) meddelt dispensation til etablering af en cykelsti, ændring af et vejforløb og opstilling af cykelafmærkningsskilte inden for klitfredningslinjen på ejendommene [matrikel], samt [matrikel], i Lemvig Kommune.

Fig. 1. Tilsendt fra ansøger i forbindelse med sagen 23/08741. På kortet fremgår det ansøgte trace af cykelstien, markeret med en rød streg. Bemærk at kortet ligger ned, så nord er i venstre side af kortet.

Fig. 2. Ortofoto 2023. Det orange skraverede område markerer det klitfredet areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Cykelstiens start og slut er markeret med røde prikker. Bemærk at kortet ligger ned, så nord er i venstre side af kortet.

Det fremgår blandt andet af ansøgningen af 3. december 2025, at:

”[…] Lemvig Kommune har tidligere fremsendt og fået dispensation til cykelstien fra Trans til Fjaltring. Projektudvikler har ikke søgt om arealoverførsel af de arealer, der skal eksproprieres til formålet, derfor sendes endnu en ansøgning om dispensation fra klitfredede arealer til cykelstien Trans – Fjal- tring, der er en del af områdefornyelsen for Fjaltring-Trans- Ferring, ønsket er at få etableret en sammenhængende forbindelse mellem de tre byer Fjaltring, Trans og Ferring. Vestkyststien, en del af Nordsøruten, der løber gennem 8 lande og 6000 km, er i dag meget fragmenteret på denne strækning, idet der nogle steder skal cykles på trafikerede veje og andre steder ikke er muligt at passere med en cykel. Projektet omfatter forlængelse af stien, der pt. ender ved Trans Kirke, via Transvej ned til Trans Ferieby, hen over Dybe Å og munder ud ved Kjeldbjergvej (Høf-de Q) i Fjaltring. […]”

Fig. 2. Kort vedlagt ansøgningen.

Fig. 3. Kort vedlagt ansøgningen.

Fig. 4. Kort vedlagt ansøgningen.

Fig. 5. Kort vedlagt ansøgningen.

Vedlagt ansøgningen var videre en arealfortegnelse vedrørende ekspropriationen.

Ansøger har ikke fremsendt fuldmagter fra lodsejerne. Det er op til ansøger at sikre sig adkomst til arealerne.

Den 7. januar 2026 fremsendte Lemvig Kommune nye kort, som er disse, der er gengivet ovenfor. Kortene viser, at de nye skel i al væsentlighed kommer til at følge stiens grænse med de omkringliggende arealer. Derudover overføres mindre overskydende arealer i hjørner af de eksisterende matrikler for at skabe et mere jævnt stiforløb, se fx fig 4.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 65, Nissum Fjord) ligger ca. 2,7 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 58 og fuglebeskyttelsesområde nr. 38. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 4.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der udelukkende er tale om en arealoverførsel og ikke en faktisk ændring af anvendelsen af de ansøgte matrikler. Det bemærkes, at der i Kystdirektoratets afgørelse på sag nr. 23/08741 blev lavet en vurdering af den påvirkning etableringen af cykelstien ville have på Natura 2000-området. Det blev i afgørelsen vurderet, at cykelstien ikke ville have en væsentlig negativ påvirkning på Natura 2000-området. Der var i vurderingen lagt vægt på, at der ikke forekommer levesteder eller kortlagte habitatnaturtyper i det ansøgte projektområde.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet bemærker, at der i direktoratets afgørelse på sag nr. 23/08741 blev lavet en vurdering ift. den påvirkning etableringen af cykelstien ville have på bilag Iv-arter, særligt arterne stor vandsalamander, strandtudse, odder, og birkemus. Det blev i afgørelsen vurderet, at der kunne meddeles dispensation med vilkår om afværgeforanstaltninger, og friholdelse af arealer for kørsel og opbevaring/deponering af materialer og lignende.

Eftersom der i den aktuelle sag kun er tale om en ændring i skelforholdene, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte ikke vil have en negativ påvirkning på de bilag IV-arter der måtte være i området. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens §§ 8, stk. 1 og 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af arealer inden for klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen, herunder mod at foretage udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelserne er bl.a. at forhindre udstykning m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet.

Klitfredningslinjen administreres restriktiv. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningslinjen, jf. Naturklagenævnet Orienterer nr. 253 fra december 2002. Heraf fremgår det, at udstykningsforbuddet som hidtil i nævnets praksis administreres temmelig stramt. Der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for klitfredningslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny dispensation.

Efter administrativ praksis stilles der lempeligere krav til den særlige begrundelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, i sager om arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten, da det i disse sager nogle gange er meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et sådan særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation, jf. 65 b, stk. 1. Kystdirektoratet lægger vægt på, at der er tale om en ansøgning om arealoverførsel som følge af en allerede givet dispensation, og at det på baggrund heraf er meget lidt sandsynligt, at der vil ske faktiske ændringer i landskabet udover de ændringer, der sker i medfør af Kystdirektoratets afgørelser om dispensation til at anlægge cykelstien. Videre er der lagt vægt på, at arealoverførslerne er nødvendige, for at cykelstien bliver placeret på vejmatriklen. Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er kystlandskabelige hensyn, der strider mod de ansøgte skel.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til arealoverførslen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

•

• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Lemvig, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Lemvig, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
• Holstebro Museum, [email]
• Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del, [email]
• De berørte matrikelejere

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.