Afslag til opførelse af trappe

Du har den 24. januar 2025 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af en trappe inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [..]

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] er beliggende på [adresse], i Viborg Kommune. Ejendommen er i BBR noteret som sommerhus. Ejendommen er beliggende i landzone og delvis inden for strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen er beliggende ud til kysten på et plateau, som skråner ned mod kysten.

Ejer af ejendommen ansøger om at genopføre en tidligere trappe på ejendommen. Trappen blev fjernet i forbindelse med en ulovlig påfyldning af jord på skrænten. På fig 2 ses trappen i den nordlige del af matriklen. På fig 3 ses, at trappen den 6. april 2020 er fjernet.

Herefter opføres der en ny trappe uden dispensation. Trappen er en anden konstruktion end den tidligere og opføres et nyt sted på grunden. Kysdirektoratet giver afslag på bibeholdelse af trappen og sagen påklages. Miljø-og Fødevareklagenævnet giver den 17. september [postnr by] medhold i afslaget med begrundelsen:

”Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at trappen har en fremskudt placering med en meget synlig beliggenhed på skrænten, hvor den fremstår markant i kystlandskabet i strid med formålet med strandbeskyttelseslinjen. Efter nævnets vurdering vil dette også gøre sig gældende, selvom trappens gelænder fjernes. Nævnet har herunder særligt lagt vægt på trappens betydelige størrelse og hævede konstruktion med tydelige stål-elementer.

Den omstændighed, at der tidligere har været en trappe på skrænten kan ikke medføre en anden vurdering. Miljø- og Fødevareklagenævnet har herved lagt vægt på, at den ansøgte trappe har en anden placering, ligesom den i såvel udtryk, konstruktion og størrelse afviger væsentligt fra den tidligere og mindre trappe.”

Trappen er meddelt fjernet den 23. april 2025 og forholdet er dermed lovliggjort.

Grundejer ansøger den 24. januar 2025 om dispensation til at genopføre den tidligere trappe på grunden.

Figur 1: Kort udsnit af ejendommen [matrikel]. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Fig. 2 Othofoto, forår 2019, optagelse 17. april 2019.

Fig. 2. Orthofoto forår 2020, optagelse 06. april 2020. He

Fig. 4. Forår 2021, optagelse 18. april 2021. Den nye trappe ses tydeligt.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

En del af matriklen ligger i Natura 2000-område nr. N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 30 og fuglebeskyttelsesområde nr. 14. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 5.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

For at der efter praksis kan meddeles dispensation til genopførelse / udskiftning må det for det første kræves, at den nye anlæg/byggeri har omtrent samme placering, størrelse og udformning.

Tilladelse til genopførelse kræver derudover blandt andet, at der er tidsmæssig kontinuitet mellem nedrivning og genopførelsen, samt at byggeriet ikke ligger stille hen over en længere periode.

Kravet om tidsmæssig kontinuitet indebærer, at der i almindelighed ikke må være forløbet mere end cirka 3 år fra nedrivning eller hændelig undergang til genopførelse. Det kan udledes af praksis, at der dog ikke gælder nogen fast eller absolut 3-årsregel, men at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af det ansøgte, herunder den forløbne tid. Det er dog praksis, at der skal foreligge særlige (undskyldelige) omstændigheder, hvis den lempeligere praksis om genopførelse skal finde anvendelse ved ansøgninger, der modtages senere end 3 år efter den eksisterende bebyggelses nedrivning.

I dette tilfælde er der forløbet mindst 4 år og 9 måneder (fra den dato, trappen ikke er til at se på orthofoto til ansøgningsdatoen).

Kystdirektoratet konkluderer derfor, at det ansøgte ikke er en genopførelse af en trappe, men en nyopførelse af en trappe.

Nyanlæg af ”private” trapper, dvs. trapper som alene har til formål at skaffe en enkelt ejendom adgang til stranden, bliver der normalt ikke dispenseret til:

Anlæg af nye trapper på kystskrænter finder normalt kun sted sted, hvis der er en væsentlig offentlig interesse i at skabe forbedrede adgangsforhold til stranden. Dette er som hovedregel kun tilfældet, hvis der er tale om trapper, som tjener almenheden (alle kan bruge), og kun hvis der ikke i området findes andre muligheder for at komme ned til stranden. I dette tilfælde er der en offentlig nedgang til stranden ca. 50 meter fra [adresse].

Kystdirektoratet finder ikke at der i dette tilfælde foreligger et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til opførelse af en trappe til stranden. På den baggrund giver Kystdirektoratet afslag til opførelse af en trappe på [matrikel], [adresse].

[navn]

Fuldmægtig l Kystzoneforvaltning

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Viborg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Viborg, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Viborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. N30 Lovns

Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.