Dispensation til at fjerne jord

Ansøgning

Du har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at fjerne jord inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [adresse], [matrikel], Næstved Kommune1.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ovennævnte ejendom er et sommerhus på 25 kvm, ifølge BBR opført i 1926. Det ligger på en grund på 363 kvm ud til Karrebæksminde bugt, på Enø syd for Karrebæksminde på sydsjælland. Ansøger er ejer af ejendommen og sommerhuset.

Ejendommen er afgrænset mod stranden af en mur, og søværts denne er der udlagt store sten som kystbeskyttelse.

Landværts boligen er en skrænt, og oven for skrænten på naboejendommen er landbrugsarealer i omdrift. Boligen ligger omtrent i kote 1,2, mens landbrugsjorden ligger i kote ca. 7,0.

Luftfoto af området. Ejendommen er markeret med rød prik.

Skråfoto af området.

Efter det oplyste har der i sommeren 2025 været et kraftigt regnvejr i området, hvilket medførte, at der natten til d. 23. juli 2025 skete et skred af skrænten bag ved boligen.

Ansøger der ejer pågældende sommerhus, skriver om forløbet:

Nedenstående billede viser hvordan det så ud om morgenen efter at jordlaget på klinten var skredet ud.

Jeg meldte straks om hændelsen til mit forsikringsselskab. For at huset ikke skulle tage skade (eller for at begrænse en evt. skade), sendte forsikringsselskab straks (allerede dagen efter) to gravemaskiner ud som fjernede den jord der havde hobet sig op og pressede på huset bagfra. På næste billede ses de i gang med arbejdet.

Jorden blev lagt i en bunke på terrassen foran huset – og udgør en væsentlig del af den jordbunke der ses på næste billede. (Den terrasse er lavet af betonfliser og tager sådan set ikke skade af at der ligger jord. Men der var også et haveanlæg som er helt ødelagt.)

Oplagringen af jord foran huset skete kun fordi entreprenørfirmaet under arbejdet fik at vide af forsikringsselskabet at de ikke dækkede at fjerne jorden fra ejendommen, kun fra huset. Hverken forsikringsselskabet eller deres entreprenørfirma, eller jeg selv, havde på det tidspunkt nogen ide om at der var/er et problem i forhold til strandbeskyttelsesloven. Den vinkel på sagen kom først ind i billedet via det vognmandsfirma jeg kontaktede for at få jorden fjernet.

På sydsiden af huset er der en tre-terrasse, som der også væltede en del jord ud på – som vist på næste billede.

Der søges nu om dispensation til at fjerne den jord, der er oplagret foran boligen, dvs på nordsiden. Det anslås, at der er tale om 50-60 kubikmeter. Den jord, der ligger på sydsiden af huset bliver liggende, bortset fra få kubikmeter, der ligger på terrassen. Jorden vil blive kørt væk og ud af det strandbeskyttede areal.

Efter det oplyste ønsker ejeren at opføre en mur mod skrænten for at minimere risikoen for skader på boligen ved lignende hændelser. Kystdirektoratet gør opmærksom på, at et sådan projekt forudsætter Kystdirektoratets dispensation fra bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelseslovens §15. Der er ikke indsendt konkret ansøgning herom, hvorfor forholdet ikke behandles i denne afgørelse.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (N169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde) ligger i havet ud for ejendommen, få meter fra projektområdet. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 148 og fuglebeskyttelsesområde nr. 81.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om at fjerne jord fra en have, adskilt fra Natura 2000-området af kystbeskyttelse. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om bortkørsel af nedskredet jord.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Forbuddet mod ændringer af tilstanden af det strandbeskyttede arealer omfatter også terrænændringer, herunder ønsket om at fjerne jord som i nærværende tilfælde. Det gælder uanset at der er tale om jord, der er skredet ned, da et skred efter regnvejr som her er sket som et led i en naturlig proces.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Der lægges vægt på, at sommerhuset er opført meget tæt på skrænten, før strandbeskyttelseslinjen og forbuddet mod terrænændringer trådte i kraft. Der lægges desuden vægt på, at omfanget af den jord, der fjernes, stort set begrænses til den jord, der var nedskredet bag huset, og som udgjorde en risiko for følgeskader på huset.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at fjerne jorden som ansøgt og beskrevet oven for.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Næstved Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Næstved, [email]
• Friluftsrådet centralt; [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Næstved, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.